Termit fundet i støvet fra World Trade Center


Påstand

Der er fundet termit (sprængstof) i støv og stålrester.0

Baggrund

Påstanden bygger oprindeligt på en videooptagelse af sydtårnet kort før det kollapser, hvor man kan se et rødglødende materiale løbe ud af bygningen. Dette blev meget hurtigt tolket af konspirationsteoretikere med fysikeren Steven Jones i spidsen som værende forårsaget af termit, der var antændt. Det blev påstået, at materialet skulle være smeltet jern/stål, der løber ud af bygningen.

Da konspirationsteoretikerne ikke kunne bevise, at det var produktet af en termitreaktion, der løb ud af bygningen, og set i lyset af at alt peger i en anden retning, kastede de sig over at undersøge støvet skabt af bygningernes kollaps.

Steven Jones indsamlede fire prøver fra forskellige steder på Manhattan og erklærede i 2007, at han ville lade dem teste uafhængigt. Et par uafhængige tester blev muligvis foretaget, men i så fald har Jones aldrig ønsket at offentliggøre resultatet af dem. I stedet gik han i gang med selv at lave en undersøgelse sammen med blandt andre den danske pensionerede kemilektor Niels Harrit, hvilket førte til en artikel, der blev udgivet i april 2009 i tidsskriftet Bentham Open Journal, der udgives af Bentham Science Publishers, et forlag med hovedkvarter i De Forenede Arabiske Emirater. Artiklens titel var “Active Thermitic Material Discovered in Dust from the 9/11 World Trade Center Catastrophe”.

Artiklen konkluderer ikke tilstedeværelsen af hverken sprængstof eller nanotermit, men den er blevet brugt af både Jones, Harrit, og en lang række konspirationsteoretikere til konsekvent at postulere offentligt tilstedeværelsen af enorme mængder nanotermit. Artiklen antyder desuden, ved at knytte det amerikanske militær til fremstillingen af nanotermit, at terrorangrebet var et amerikansk angreb på egen jord.

Fakta

Der er ikke fundet nanotermit eller nogen som helst typer sprængstof i støvet fra World Trade Center 1, 2 eller 7.

Undersøgelse af U.S. Geological Survey

Umiddelbart efter den 11. september 2001 begyndte myndighederne at undersøge eftervirkningerne af terrorangrebet. Sideløbende med det enorme rednings- og oprydningsarbejde blev en række prøver udtaget af ruinerne af World Trade Center blandt andet for at undersøge støvet efter alle syv bygningers ødelæggelse og kollaps. Dette arbejde blev forestået af U.S. Geological Survey, en uafhængig videnskabelig forskningsorganisation under det amerikanske indenrigsministerium.1

Den 17. og 18. september 2001 tog man helt konkret 35 prøver fra et område indenfor 1.000 meters radius af World Trade Center. To af prøverne blev taget indendørs og to fra en stålsektion fra World Trade Center. Undersøgelsen af prøverne blev offentliggjort den 27. november, 2001.2, 3, 4

Støvet viste sig at bestå af materialer, der normalt bruges i bygninger, kontorudstyr og lignende:

  • Glasfiberpartikler (silicium, aluminium, kalk, magnesium, natrium og andre grundstoffer)
  • Gips (kalk og sulfater)
  • Beton (kalk, aluminium hydroxider og en række silicium mineraler)
  • Papir
  • Metaller (jern, aluminium, titanium, o.a.)
  • Organisk kul (papir, og andre organiske materialer)
  • Andre materialer

Der blev fundet en række sporstoffer af metal fra de to prøver fra stålsektionen, der sandsynligvis stammer fra en lang række mulige kilder:

  • Maling (titanium, molybdæn, bly og jern)
  • Ledninger, rør, computerudstyr (kobber)

Undersøgelsens prøver rejste ikke mistanke om sprængstoffer.

Undersøgelse af Steven Jones, Niels Harrit med flere

I artiklen “Active Thermitic Material Discovered in Dust from the 9/11 World Trade Center Catastrophe” anvender man tydeligt pseudovidenskabelige fremgangsmåder. Et eksempel, fra side 23, i undersøgelsen:

1. How Much of the Energetic Red Material Survived During the WTC Destruction?

In the sample provided by collector J. MacKinlay the fraction of red/gray chips was roughly estimated. Fifteen small chips having a total mass of 1.74 mg were extracted from a 1.6 g sample of dust from which readily identifiable glass and concrete fragments had been removed by hand. Thus the fraction of red/gray chips was approximately 0.1% by weight in the separated dust. Another sampling showed 69 small red/gray chips in a 4.9 g sample of separated dust. Further samples are being analyzed to refine this estimate. The fall of the WTC Towers produced enormous clouds of dust whole metal mass is difficult to ascertain; but clearly the total mass of red/gray chips in the WTC dust must be substantial given the fraction observed in these samplings.0

Man har altså taget en mikroskopisk prøve af noget støv, sorteret 99,9% fra på forhånd og ekstrapoleret resultatet til at udgøre en “substantiel” del af den samlede masse af ruinerne fra World Trade Center.

Det svarer til, at man efter Københavns karneval bukker sig ned, samler fire håndfulde affald op, sorterer papir, glas og andet møg fra, finder 15 mikroskopiske stumper af noget, man hævder er guldagtige substanser med en samlet vægt på 1.74 mg, og drager konklusionen, at Københavns gader er brolagt med det pure guld.

Et andet eksempel er konstateringen af, at energiniveauet i to af de fire anvendte prøver slet ikke når op på konventionelt sprængstof som TNT eller HMX:

Den ene prøve er endda selvsamme prøve (fra MacKinlay), som i ovenstående blev udråbt til at være det videnskabelige bevis på tilstedeværelsen af disse røde/grå stumper af nanotermit.

Resultatet af nanotermittens påståede tilstedeværelse i World Trade Center skulle være, at stålet smeltede. Stål smelter ved forskellig temperatur, afhængig af hvilken legering det består af. NIST regner i deres undersøgelser med en temperatur på omkring 1.600 C. Det viser sig dog, at MacKinlays prøve langt fra har energi nok til at smelte stål (der jo skulle være resultatet af nanotermitten):

Alligevel konkluderer konspirationsteoretikerne dels ud fra enkelte videoer, af noget der kunne ligne smeltet stål flydende ud af World Trade Center 2, og dels ud fra artiklen i Bentham Open Journal, at der var mange tons nanotermit placeret i World Trade Center 1, 2 og 7.

Problemerne tårner sig op

NWO
New World Order er en påstået hemmelig undergrundsorganisation, der består af magtfulde personer. Organisationen fungerer som en slags skyggekabinet, der på subversiv måde søger verdensherredømmet ved at kontrollere regeringer, efterretningstjenester, militær, finansverdenen og presse og indoktrinere civilbefolkningen. Intet tyder på dens eksistens.

Proveniens

Der er alvorlige problemer forbundet med hele forløbet af undersøgelsen:

  • Prøverne er fremskaffet på en måde, hvor der må rejses tvivl om ægthed og renhed. De første prøver dukker først op over fem år efter terrorangrebet den 11. september 2001, nemlig i oktober 2006. Vi ved intet om, hvordan prøverne reelt er blevet opbevaret.
  • Mindst to af de fire personer, der opbevarede støvet, inden det blev overdraget til Steven Jones, var erklærede konspirationsteoretikere, der på forhånd var overbevist om, at den officielle forklaring var forkert, og at New World Order stod bag terrorangrebet.
  • I hvert fald en af støvprøverne er kontamineret: Janet MacKinlay brugte indsamlet støv fra hendes lejlighed lige ved World Trade Center til et kunstværk, hvor støvet blev blandet med andre materialer af ukendt oprindelse.

Artiklens indhold og konklusion

  • Der er ingen positiv identifikation af nanotermit i artiklen. Konklusionen begrundes med, at det ikke kan være andet, på trods af at sammensætningen af det nanotermit, der skulle være brugt til sprængningen af World Trade Center 1, 2 og 7, er ukendt.
  • Den kemiske sammensætning i de fire støvprøver er meget varieret. Specielt den frigivne energi i hver prøve afviger med flere hundrede procent. De to af prøverne afgiver langt mere energi, end det teoretisk er muligt for nanotermit, og de to andre prøver ligger under. Dette skal ses i lyset af, at Niels Harrit postulerer, at nanotermitten kun kan komme fra militære anlæg.
  • Der er ikke udgivet publikationer med kontrolmåling af de støvprøver, der er tilgængelige.
  • Niels Harrit hævder, at en sådan kontrolmåling eksisterer, men han nægter at udlevere den pågældende undersøgelse.
  • Ingen har efterfølgende replikeret forsøget og kommet til samme resultat.
  • Steven Jones og Niels Harrit må siges at være forudindtagede, da de begge er fuldblods-konspirationsteoretikere.

Bentham

  • Der er sået tvivl om, at artiklen skulle være peer reviewed, altså godkendt af kompetente eksperter på området.
  • Bentham Open Chemical Physics Journal, hvor artiklen blev udgivet, er en publikation, hvor man betaler for at få sine artikler optaget modsat for eksempel Nature, Science, The Lancet, Proceedings of the National Academy of Sciences og Proceedings of the Royal Society, der ikke accepterer betaling fra de videnskabsfolk, hvis artikler skal bedømmes.
  • Niels Harrit, Steven Jones og de andre medforfattere gik direkte til en betalingspublikation i stedet for at prøve for eksempel Journal of the American Chemical Society, der ville have været et oplagt valg.
  • Marie-Paule Pileni, chefredaktør og professor med nanomaterialer som speciale ved Université Pierre et Marie Curie in France, kendte ikke noget til artiklen, før den blev udgivet. Hun trak sig omgående i protest, da hun fik nyheden om udgivelsen 5:

    Et telefonopkald afslører, at chefredaktør Marie-Paule Pileni aldrig er blevet orienteret om, at artiklen ville blive bragt i The Open Chemical Physics Journal, der bliver udgivet af tidsskriftmastodonten Bentham Science Publishers.

    »De har trykt den artikel uden min tilladelelse, så da du skrev til mig, anede jeg ikke, at artiklen var udkommet. Det kan jeg ikke acceptere, og derfor har jeg skrevet til Bentham, at jeg trækker mig fra alle aktiviteter hos dem,« fortæller Marie-Paule Pileni, der til daglig er professor med speciale i nanomaterialer på det velansete Université Pierre et Marie Curie i Frankrig.

  • Den politiske sammenkædning af New World Order og terrorangrebet den 11. september 2001 i en videnskabelig artikel er blevet kraftigt kritiseret af blandt andre Marie-Paule Pileni som værende uvidenskabelig:

    »Jeg kan ikke acceptere, at det emne bliver bragt i mit tidsskrift. Den artikel handler slet ikke om fysisk kemi eller kemisk fysik, og jeg kunne godt tro, at der ligger et politisk synspunkt bag offentliggørelsen. Hvis nogen havde spurgt mig, ville jeg sige, at artiklen aldrig burde have været publiceret i det her tidsskrift. Punktum,« konstaterer den tidligere chefredaktør.

  • The Open Chemical Physics Journal bliver ikke refereret i andre artikler udgivet i andre videnskabelige publikationer. Det betyder, at publikationen ikke er respekteret i videnskabelige kredse.6
  • Peer reviewing er en meget vigtig del af den videnskabelige proces, men processen kan misbruges, blandt andet ved at betale sig fra det, og ved at forfatterne kender dem, der bedømmer artiklerne. Det er først, når der publiceres uafhængige undersøgelser, at man kan begynde at tale om videnskabelige beviser. Dette er ikke sket på trods af, at Niels Harrit hævder, at en sådan undersøgelse eksisterer.

Har Mark Basile gentaget forsøget?

I oktober 2010 var der forlydender om, at en kemiingeniør ved navn Mark Basile havde gentaget forsøget med støvprøver fra World Trade Center og kommet til samme resultat som Harrit, Jones et al.

Basile har dog ikke fremlagt noget på skrift endnu, og der er intet, der tyder på, at det nogensinde sker. I stedet har han givet interviews, hvoraf enkelte er lagt ud på YouTube:

Der er yderligere alvorlige problemer med Basiles forsøg:

  • Antallet af undersøgte prøver halveres, fra fire til to
  • Den ene anvendte prøve er også brugt i Jones/Harrit-forsøget og stammer fra Janette MacKinlay
    • Ukendt proveniens
    • Bekræftet kontamination
    • Lavere energiniveau end konventionelt sprængstof
  • Den anden anvendte prøve stammer fra en anonym kilde
    • Ukendt kilde
    • Ukendt proveniens
    • Ukendt energiniveau
    • Ukendt kemisk sammensætning

Man sænker altså standarden voldsomt i den opfølgende undersøgelse ved at acceptere brug af anonyme kilder og ved helt at se bort fra kravet om publicering i peer reviewed journaler.

På trods af dette anses Basiles forsøg af konspirationsteoretikerne for at være videnskabeligt i orden, og at påstanden om fund af nanotermit i støvet fra World Trade Center hermed er videnskabeligt bekræftet.

Det er dog helt utilstrækkeligt og kan på ingen måde gælde som et videnskabelig resultat. Man kan ikke blot fortælle om en videnskabelig opdagelse uden også at offentliggøre den i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift, men blot nøjes med interviews rundt omkring primært til konspirationsgrupper.

Denne fremgangsmåde minder om den famøse sag om “kold fusion”, hvor to videnskabsmænd offentliggjorde en banebrydende opdagelse, nemlig en metode til at genskabe de kerneprocesser, der finder sted inde i solen, hvilket ville betyde, at man havde løst hele verdens energiproblem i al fremtid. De to videnskabsmænd, Pons og Fleischmann, hævdede, at de havde genskabt processerne i et almindeligt laboratorium, uden de massive teknologiske fremskridt fysikerne ellers havde anset for at være uundgåelige. Pons og Fleischmann undgik helt at offentliggøre deres opdagelser i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift, men valgte i stedet en pressekonference. Det viste sig senere, at deres opdagelse var rent fup.7

Det bør desuden bemærkes, at Mark Basile allerede kort efter terrorangrebet den 11. september 2001 var overbevist om, at der var tale om, at New World Order stod bag. Han kan, i lighed med blandt andre Niels Harrit og Steven Jones derfor ikke anses for at være en uafhængig kilde.

Mythbusters forsøg med termit

Det populære tv-program “Mythbusters”, der tester forskellige mere eller mindre skøre myter, havde et indslag i episode 113, “End with a bang”, første gang sendt den 12. november 2008, hvor værterne Jamie Hyneman og Adam Savage undersøgte, hvad der skete, når man placerede et halvt ton termit oven på en stor bil. Målet var at skære bilen over i to.

Det viste sig, at reaktionen var så kraftig, at termitten i stedet skar sig direkte ned gennem bilen uden at dele den i to.

Eksperimentet er ikke endegyldigt bevis på, at termit ikke er blevet brugt i World Trade Center 1, 2 og 7, men det understreger hvor kompliceret det er at styre enorme mængder af termit. Selv de mellem 10-100 tons nanotermit, som blandt andre Niels Harrit hævder, der er brugt til at sprænge World Trade Center 1, 2 og 7 i luften med, ville næppe lade sig styre så præcist som en kontrolleret sprængning, der skulle se ud som et naturligt kollaps, ville kræve.

Som videoklippet viser, er røgudviklingen ekstrem, og man ser et meget kraftigt lysskær, der ikke ville kunne skjules, hvis World Trade Center 1, 2 og 7 var mineret med dette hemmelige, militære, eksperimentelle sprængstof.

Hvad er det så, der løber ud af bygningen?

En langt mere sandsynlig forklaring set i lyset af de temperaturer, der har kunnet påvises i bygningen, er, at aluminium blandet med sodrester og andet fra branden løber ud af bygningen i smeltet form. En anden forklaring kunne være, at det er blyindholdet fra strømforsyningsbatterier, der var installeret i netop det område af bygningen, hvor rødglødende materiale løber ud.

Der er ingen dokumentation for, at det skulle være flydende jern/stål.

Det kan under ingen omstændigheder være rent stål. Hvis det er stål, vil det være blandet sammen med alle andre materialer der har lavere smeltepunkt. Derfor kan man ikke bruge grynede Youtube videoer til at afgøre den kemiske sammensætning udfra farve og densitet.

Logik

Det er ulogisk, at New World Order skulle have mineret World Trade Center 1, 2 og 7 med nanotermit:

  • Hvis nanotermit, som påstået, kun kan have en afsender (militæret), vil det øjeblikkelig afsløre konspirationen, og hvem der står bag.
  • Hvis man alligevel bruger konventionelt sprængstof, hvilket også påstås, er der ingen grund til at eksperimentere med et usædvanligt stof, der ikke før har været brugt til at rive bygninger ned med.
  • Hvis man har planer om at bruge nanotermit som hemmeligt effektivt våben, der kan destruere stålbygninger, er der ingen fornuft i at angribe Pentagon-bygningen, idet den er ikke et højhus af stål, så der virker våbnet ikke.
  • Hvis man, som påstået, vil bruge nanotermit som hemmeligt våben til at styrte World Trade Center 1, 2 og 7 i grus, burde det også være anvendt i World Trade Center 3, 4, 5 og 6, idet de bygninger også blev ødelagte. Det påstår man ikke.

Det er desuden usammenhængende og uforklaret, hvordan nanotermitten skulle være antændt. Det hævdes ofte, at flyene, der kollidererede med World Trade Center 1 og 2 kunne spille en rolle i antændingsprocessen, men dette gør blot sagen yderligere usammenhængende, for der gik mellem 30 og 90 minutter fra flyene eksploderede (og kunne antænde noget) til bygningerne kollapsede. Desuden forklarer det ikke, hvordan den påståede nanotermit i World Trade Center 7 skulle være antændt, idet bygningen ikke blev ramt af noget fly.

Det er endvidere selvmodsigende, at New World Order skulle anvende et militært hemmeligt eksperimentelt sprængstof (nanotermit) til et angreb på World Trade Center for at at få det til at se ud som et angreb fra al-Qaeda, når man ved, at al-Qaeda netop tidligere har angrebet World Trade Center i 1993 ved hjælp af en simpel gødningsbombe. Det eneste logiske ville være at bruge samme ”fingeraftryk” som den, man vil udpege som syndebuk.

Det er også selvmodsigende, at Niels Harrit på den ene side hævder, at der ikke var særlig megen røgudvikling fra specielt World Trade Center 7, og på den anden side hævder, at bygningen blev sprængt med nanotermit, idet nanotermit er ekstremt røgudviklende.

Og endelig modsiger påstanden om nanotermit et af Niels Harrits hyppigste argumenter om, at hvis noget sker første gang, så kan det ikke lade sig gøre. Argumentet bruges om World Trade Center 7, hvor Harrit siger, at det er første gang, at et stålhøjhus er styrtet grundet brand, og derfor kan det ikke være tilfældet. Hvis man bruger samme argument om nanotermitpåstanden, så udelukker det med det samme nanotermit, da det ville være første gang, en bygning var sprængt ved hjælp af nanotermit.

Konklusion

Påstanden er med andre ord:

  • Usand
  • Udokumenteret
  • Ulogisk
  • Selvmodsigende

Relaterede artikler

Kilder

  1. Active Thermitic Material Discovered in Dust from the 9/11 World Trade Center Catastrophe, Niels H. Harrit, Jeffrey Farrer, Steven E. Jones Kevin R. Ryan, Frank M. Legge, Daniel Farnsworth, Gregg Roberts, James R. Gourley and Bradley R. Larsen Pp 7-31


    Niels Harrit udfører et forsøg på støv, hævdet at være fra Ground Zero

  2. U. S. Geological Service (USGS)
  3. Environmental Studies of the World Trade Center area after the September 11, 2001 attack, U. S. Geological Service
  4. Chemical compositions of the WTC dusts and girder coating materia, U. S. Geological Service
  5. Data for major elements and all trace elements analyzed in the WTC dust and beam coating samples, U. S. Geological Service
  6. Chefredaktør skrider efter kontroversiel artikel om 9/11, Videnskab.dk
  7. Søgning: “Active Thermitic Material”, Google Scholar, 3. september, 2011
  8. Cold fusion, Wikipedia

Debat

Deltag i debatten om dette emne på Facebook.


Deltag her.

Download artikel


PDF

Stikord

Paid for by NWO