Vi stiller bare spørgsmål

Se også: Metoder

De folk, der mener, at 9/11-terrorangrebene i virkeligheden var planlagt af en konspiration i den amerikanske regering, forsvarer ofte sig selv med bemærkningen ”vi stiller bare spørgsmål”, underforstået at det i sig selv dels er uskyldigt og blot et udtryk for en sund skepsis og dels frikender dem selv fra at komme med plausible modforklaringer.

Men det, at man stiller et spørgsmål uden selv at forklare sig, er ofte i sig selv en indirekte påstand, idet et spørgsmål kan forholde sig særdeles subjektivt til det emne, der spørges til, og den kontekst, der spørges i. Og det er netop den teknik, der anvendes af konspirationsteoretikerne.

For eksempel er der indeholdt en række mere eller mindre direkte påstande i et spørgsmål såsom: ”Hvorfor er der ingen genkendelige flydele ved Flight 93s nedstyrtningssted?”

Lad os se på de forskellige typer påstande i spørgsmålet:

  1. Den forudsættende påstand er, at der burde være genkendelige flydele ved et nedstyrtningssted generelt.
  2. Følgepåstanden til dette er, at hvis der ikke er genkendelige flydele, så er det ensbetydende med, at der ikke er tale om nedstyrtet fly.
  3. Mere indirekte vedtager spørgsmålet, at der i forvejen er enighed om, at der faktisk ikke er genkendelige flydele på det konkrete nedstyrtningssted.
  4. Og endelig ligger der i spørgsmålet en legitimering af en alternativ forklaring, nemlig at der er tilstødt Flight 93 noget andet end, hvad den gængse opfattelse er.

Der er et helt afgørende punkt i spørgsmål af den karakter. Nemlig, at hvis der som udgangspunkt ikke er konsensus mellem spørger og svarer om punkt 1, 2 eller 3, (altså om, hvad der bør være på et nedstyrtningssted generelt, hvad et fravær af dette betyder, og hvad der faktisk er på det konkrete nedstyrtningssted), så er spørgsmålet i bedste fald absurd og i værste fald manipulerende.

Det er absurd, fordi hele grundlaget for spørgsmålet er betinget af, at der er forudgående konsensus. Altså at den, der bliver spurgt, allerede er enig i punkt 1, 2 og 3. Hvis den konsensus ikke er etableret, er spørgsmålet simpelthen stillet på en falsk betingelse.

Og den konsensus er helt konkret netop ikke etableret i praksis, fordi fortalerne for den officielle forklaring af begivenhederne den 11. september 2001 dels mener og dokumenterer, at der ikke altid er umiddelbart genkendelige flydele ved et givent nedstyrtningssted, dels mener og dokumenterer at man ikke alene ud fra et eventuelt fravær af umiddelbart genkendelige flydele kan udelukke, at der er tale om et nedstyrtet fly og endelig dels mener og dokumenterer, at der faktisk er genkendelige dele ved Flight 93s nedstyrtningssted.

Det er manipulerende, hvis man bruger spørgsmålet til at legitimere en alternativ forklaring som i punkt 4, fordi denne alternative forklaring er konkluderet ud fra den falske betingelse, at der er konsensus mellem spørger og svarer i punkt 1, 2 og 3. Det manipulerende element skærpes af, at spørgeren i sig selv springer direkte ned til denne konklusion, hvis ikke den adspurgte gør indsigelser.

Og det er netop sådan, konspirationsteoretikerne anvender spørgsmålet. Under dække af at finde det mystisk og mistænkeligt, at der ingen umiddelbart synlige vragdele er, konkluderer man, at der slet ikke er styrtet et fly ned og lader det samtidig sive ud, at en enkelt kilde – en rapport fra en ansat i lufttrafikkontrollen – tyder på, at flyet kan være bortført helt uantastet, at et hav af andre kilder – øjenvidner, politi, efterladte, telefonopringninger fra flyet og lignende – peger på, at det netop er styrtet ned.

Der er andre typer spørgsmål, som ikke ved første øjekast er absurde eller manipulerende. Det kunne være spørgsmål af typen: ”Hvorfor har man ikke offentliggjort billeder af Osama bin Ladens lig?”

Umiddelbart er det jo et ærligt og redeligt spørgsmål, for alle er enige om præmissen, at de ikke er offentliggjort, og det kan da undre, at man ikke forlængst har offentliggjort billederne af liget af den mest fremtrædende terrorist i verden for at bevise endegyldigt, at han er død.

Problemet er bare, at spørgsmålet bruges af konspirationsteoretikere i en underforstået kontekst, som diskvalificerer den ærlige undren fuldstændigt. Spørgsmålet stilles nemlig konsekvent med følgende forudfattede, men ikke altid udtalte holdning: ”Der må være tale om en konspiration, for hvorfor har man ikke offentliggjort billeder af Osama bin Ladens lig?”

Der tages slet ikke højde for, at der reelt kan være andre, simple og logiske årsager til, at man ikke har offentliggjort billederne. For eksempel er det jo slet ikke praksis, at politi, militær og myndigheder offentliggør den slags billeder både af hensyn til eventuelle efterladte og af hensyn til ikke at opskræmme offentligheden. I det konkrete tilfælde kunne det også være af militærtaktiske grunde for ikke at ophidse fjenden, al-Qaeda, unødigt eller give dem en martyr i visuel form.

Når der på den måde ikke tages højde for flere mulige svar, fordi svaret allerede er lagt ind i starten af spørgsmålet, reduceres spørgsmålet fra at være et ønske om en nærmere undersøgelse til et ønske om at udtrykke en holdning og legitimere en bestemt (alternativ) forklaring. Dermed er spørgsmålet lige så manipulerende som eksemplet med Flight 93s nedstyrtningssted.

Det manipulerende skærpes af en væsentlig, men ikke altid helt åbenlys retorisk faktor. Nemlig at hvis den, der får spørgsmålet, har svært ved at svare, enten fordi vedkommende ikke ved, hvorfor Osama bin Laden-billederne ikke er offentliggjort, eller fordi vedkommende mener, at der kan være flere forklaringer, så bruges dette svar af konspirationsteoretikerne til at underbygge deres egen påstand:
”Der kan du se, du kan ikke forklare, hvorfor billederne af Osama bin Ladens lig ikke er blevet offentliggjort, altså har vi ret i, at der må være tale om en konspiration.”

En sidedisciplin i denne spørgestrategi er at stille spørgsmål, der ikke eller kun vanskeligt kan besvares positivt. For eksempel: ”Hvor er billederne af flyet, der fløj ind i Pentagon?”, eller: ”Hvor er den efterlysningsplakat, hvor FBI efterlyser Osama bin Laden for den terrorangrebet den 11. september 2001?”

Og når svaret er: ”De findes ikke”, så er replikken i stil med: ”Der kan du se, det er meget mystisk alt sammen”, underforstået at det er en konspiration. Uanset at der til begge spørgsmål findes en logisk og banal forklaring, som hverken be- eller afkræfter en konspiration, men som bestemt heller ikke på nogen måde er mystisk.

Bemærk, at konspirationsteoretikerne aldrig eller sjældent sætter problemet op som et postulat. For eksempel: ”Når der ikke er et billede af et fly, der fløj ind i Pentagon, så kan det ikke have været et fly, der forårsagede ødelæggelserne, og altså er det en konspiration.” Eller: ”Hvis FBI kun efterlyser Osama bin Laden for terrorangrebene i Afrika og ikke for terrorangrebet den 11. september 2001, så er det ensbetydende med at Osama bin Laden ikke stod bag terrorangrebet den 11. september 2001, og altså er det en konspiration.”

Årsagen er den simple, at her er mystikken taget ud, og den usande konklusion træder frem. Der kan logisk set godt være et fly, der fløj ind i Pentagon, uden at der er billeder af det, og det kan logisk set godt være Osama bin Laden, der stod bag terrorangrebet den 11. september 2001, uden at han er efterlyst. Det ene betinger ikke det andet.

Men for begge dele gælder det, at der må ses på andre indicer for at afgøre sagen, og her bliver det pludselig noget ganske andet, for der er over 100 vidner, der har set et fly flyve ind i Pentagon, og der er en fuldstændig fast tradition for, at FBI ikke laver nye efterlysninger på folk, der allerede er efterlyst; det er ikke nødvendigt for at kunne anholde personen. I stedet hæver man dusøren i takt med nyere og grovere forbrydelser, hvilket også skete med Osama bin Laden, der til sidst kunne indbringe verdens højeste dusør: 25 millioner dollar.

Konspirationsteoretikernes spørgemanipulation fuldstændiggøres med, at hvis modparten kommer med et svar, så reagerer konspirationsteoretikerne på en af to måder. Enten ved at sige noget i retning af: ”Du har stadig ikke overbevist os.” Eller ved at skifte spor og stille nye spørgsmål – ofte på andre områder – helt uden at forholde sig til modpartens svar og argument i forbindelse med det første emne.

Et meget slående eksempel på dette er, at før Osama bin Laden blev likvideret, stillede man spørgsmålet: ”Hvorfor har verdens største militærmagt ikke fanget Osama bin Laden?” underforstået, at så var der nok tale om en konspiration. Der huserede samtidig alternative spekulationer om, at Osama bin Laden allerede var død eller holdtes skjult i fangenskab. Men selv efter Osama bin Laden blev fundet og likvideret, var man ikke tilfreds, men skiftede blot spørgsmålet ud med: “Hvorfor har man ikke offentliggjort billeder af Osama bin Ladens lig?” og mistænkeliggjorde dermed i stedet den nye hændelse blot for at fastholde tesen om, at der må være tale om en konspiration.

På den måde kan der aldrig svares tilfredsstillende eller fremlægges tilfredsstillende beviser, for konspirationsteoretikeren er fastlåst i en holdning i stedet for at indtage en åben skeptisk position.

Endelig skal det nævnes, at konspirationsteoretikerne ikke selv er særligt villige til at svare på spørgsmål, men også afviser dette med: ”Det er ikke os, der skal svare, for vi stiller bare spørgsmål”.

Med andre ord bliver ”Vi stiller bare spørgsmål” til: ”Uanset hvad du siger, så er det en konspiration, og vi har ret, for du kan ikke påvise, at vi tager fejl… for vi stiller jo bare spørgsmål”


Hvis den argumentationsform – ”vi stiller bare spørgsmål” – skal anses for saglig og acceptabel, så må det modsatte også gøre sig gældende. Derfor stilles – rent demonstrativt – i det følgende ”bare spørgsmål”. Og man må gå ud fra, at så længe konspirationsteoretikerne ikke er rede til at stille med en veldokumenteret forklaring på, hvordan begivenhederne den 11. september 2001 kan være et inside job, så behøver man sådan set heller ikke omvendt forklare yderligere, hvorfor det var et terrorangreb planlagt og udført af Osama bin Laden og al-Qaeda.

I de følgende spørgsmål er der dog gjort den ekstra anstrengelse at sikre, at de peger på en selvmodsigelse og/eller ulogisk sammenhæng i de mange enkeltstående påstande, som florerer blandt konspirationsteoretikerne.

Spørgsmålene er inddelt i seks emner, der dækker de mest debatterede områder:

Flight 93

Der florerer især to klassiske påstande: At Flight 93 blev bortført, og at det blev skudt ned.

  1. Hvis Flight 93 blev bortført, hvorfor er der så et nedstyrtningssted?
  2. Hvis Flight 93 blev skudt ned, hvorfor skiftede det så kurs og fløj tilbage først? (For det blev vel ikke både kapret indefra og så skudt ned udefra af den samme konspiration?)
  3. Hvis man ville skræmme befolkningen, hvorfor så bortføre et fly, når selvmordsagtig nedstyrtning ville være voldsommere og mere visuelt?
  4. Hvis man ville skræmme befolkningen, hvorfor så nedskyde flyet i stedet for at lade det nå sit terrormål?
  5. Hvis man ville skræmme befolkningen, hvorfor så nedskyde flyet et øde sted, i stedet for at skyde det ned, hvor man var sikker på, at det blev vist live i TV?
  6. Der findes et billede af røgskyen fra ulykken, som er taget kort tid efter nedstyrtningen, og som hævdes at være forfalsket, men hvis man ville forfalske et billede, hvorfor så nøjes med et foto af en røgsky i stedet for et foto eller en video af et helt fly, der styrter ned?

Pentagon

Den mest udbredte påstand er, at det ikke var et fly, der fløj ind i Pentagon.

  1. Hvis Pentagon blev ramt af alt andet end et fly, hvorfor er der så flyvragrester på stedet?
  2. Det hævdes, at vragresterne på stedet ikke er fra et fly, men hvis de var fra alt andet end et fly, hvorfor skulle man så påstå, at de var fra et fly, når skræmmeeffekten ville være omtrent lige så stor, hvis det fx var en bombe eller et missil, der havde ramt?
  3. Hvorfor skulle man overhovedet anvende et missil eller alt muligt andet end et passagerfly, for det ville jo øjeblikkeligt afsløre ”afsenderen”?
  4. Det hævdes, at myndighederne skjuler billederne af, hvad der fløj ind i Pentagon, men hvis det var et planlagt inside job udført af magtfulde bagmænd, hvorfor har disse så endnu ikke fremlagt forfalskede billeder af et fly?
  5. Det hævdes, at terrorister ikke kunne styre et fly så præcist som ved Pentagon, men samtidig hævdes det, at flyene blev styret meget præcist ved Twin Towers. Hvordan hænger det sammen?

Twin Towers

Hovedpåstanden er, at Twin Towers var mineret med sprængstof.

  1. Hvis der var placeret sprængstof i Twin Towers, hvorfor så styrte fly ind i dem også?
  2. Hvis der var placeret sprængstof i Twin Towers, og man ville skræmme og myrde, hvorfor så ikke time både fly og sprængstof, så alt eksploderede nogenlunde samtidig og færrest mulige mennesker kunne nå at flygte ud?
  3. Og hvorfor ikke lade World Trade Center 7 sprænge omtrent samtidig også?
  4. Det hævdes, at flyenes opgave var at antænde sprængstoffet i Twin Towers, men hvorfor havde man så placeret ”antændingsstedet” i forskellige højder (husk på, at flyene ramte to vidt forskellige steder på de to tårne)?
  5. Det hævdes, at terroristerne havde dårlige flyvekundskaber, men hvorfor så lade dem skulle ramme bestemte etager med 800 km i timen?
  6. Det hævdes, at flyene var fjernstyrede, og at der slet ikke var terrorister, men hvis man havde planlagt alt det, hvorfor havde man så ikke sørget for at forfalske og fremlægge tydelige fotos fra lufthavnene af de påståede terrorister, syndebukkene?

World Trade Center 7

Også her er hovedpåstanden, at bygningen var mineret.

  1. Som allerede spurgt i forbindelse med Twin Towers, hvorfor vente syv timer med at sprænge bygningen og dermed påkalde sig unødig opmærksomhed?
  2. Hvis man ville skræmme befolkningen, hvorfor så vente med at sprænge bygningen til den var helt evakueret?
  3. Det hævdes, at der var flere slags sprængstof involveret i sprængningen, blandt andet det såkaldte nanotermit, men hvorfor skulle man bruge flere slags, når konventionelt sprængstof dels kunne klare opgaven alene og dels ville være lettere at skaffe end nanotermit?
  4. Og hvorfor skulle man overhovedet bruge nanotermit., når det var så spektakulært, at det straks ville afsløre ”afsenderen”?
  5. Hvis man havde planlagt at lyve ved at påstå, at en brand var årsagen til kollapset, hvorfor havde man så ikke sørget for at gøre dette meget tydeligt rent visuelt med flammer overalt på ydersiden, så alle kunne se, at bygningen var i brand og ens påstand så overbevisende ud, og man derved undgik unødig mistænksomhed?

Motivet

Hovedpåstanden er her, at USA’s regering planlagde terrorangrebet for at få en politisk undskyldning for at gå i krig i Afghanistan og Irak blandt andet for at få adgang til olie.

  1. Hvis man ville have en undskyldning for at starte en krig mod Irak og Afganistan, hvorfor så påstå, at det var saudiarabere, der fløj flyene? Og skulle man så ikke invadere Saudi Arabien i stedet?
  2. Hvis man ville oppiske en politisk stemning, hvorfor så planlægge fire angreb på en gang, der hver især kunne gå galt og røbe bagmændene, når et enkelt angreb ville være frygtindgydende nok til at få politisk medvind til stort set hvad som helst?
  3. Hvis en magtfuld konspiration står bag, hvorfor har den så ikke likvideret en masse af de konspirationsteoretikere, der vil afsløre konspirationen, for eksempel Steven Jones eller Niels Harrit?
  4. Hvis motivet var at få nem adgang til olie, hvorfor så angribe Irak, når for eksempel Iran ville være meget mere oplagt? Iran producerer dobbelt så meget olie, ligger cirka lige så langt væk og er stort set hadet af alle både i vesten og i mellemøsten, for slet ikke at nævne at man samtidig kunne få has på deres muslimske præstestyre, som ikke just var den ærkekristne George W. Bush´ kop te.

Overordnet

Og endelig er der nogle helt indlysende spørgsmål, der dukker op, hvis man skal tage konspirationsteoretikerne på ordet:

  1. Hvis man ville forfalske et terrorangreb, hvorfor så ikke lave et, der lignede andre terrorangreb, i stedet for et helt unikt et, som ville kunne påkalde sig unødig spekulation og mistænksomhed?
  2. Hvis en hemmelig og meget magtfuld konspiration stod bag 11. september 2001, hvorfor var (og er) denne så på den ene side eminent godt organiseret og på den anden side nærmest hovedløst sløset?

Efterskrift

Det er på nuværende tidspunkt ikke lykkedes nogen konspirationsteoretiker at opstille en sammenhængende forklaring, som ikke er åbenlyst selvmodsigende og langt mere kompliceret og fantasifuld end den officielle forklaring. Som nævnt i starten er det svært nok bare at få konpirationsteoretikere til at fremlægge en delvis forklaring.

For som de siger: ”Vi stiller bare spørgsmål!”

Debat

Deltag i debatten om dette emne på Facebook.


Deltag her.

Download artikel


PDF

Stikord

Paid for by NWO