Tonsvis af smeltet metal ved Ground Zero

Påstand

Påstanden har flere udformninger, blandt andet:

“Forekomst af adskillige tons smeltet metal under alle 3 bygninger.”0

“Og det forklarer, hvorfor der mange uger senere stadig var søer af smeltet jern i ruinerne af tårnene.”1

Baggrund

Sandhedsbevægelsen
(Fra amerikansk: Truth Movement) Verdensomspændende bevægelse, der hævder, at det ikke var al-Qaeda, men en hemmelig konspiration, der stod bag terrorangrebet den 11. september 2001. Den danske afdeling hedder i11time og tæller i omegnen af 600 medlemmer, hvoraf cirka 20 er aktive.

Påstanden antyder, at smeltet metal/jern skulle være ensbetydende med, at World Trade Center 1, 2 og 7 var mineret med nanotermit, der skulle have smeltet tonsvis af metal og medvirket til bygningernes kollaps.

Sandhedsbevægelsen underbygger påstanden med forskelligt billedmateriale og vidneudsagn fra tilstedeværende på Ground Zero. Det følgende er brugt af Steven E. Jones i hans artikel “Why Indeed Did the WTC Buildings Completely Collapse?”, fra 2006.2

Teksten lyder:

“Workers evidently peering into the hot “core” under the WTC rubble.” 2

Artiklen bruges i udstrakt grad af medlemmer af Sandhedsbevægelsen.

Fakta

Der findes ingen dokumentation for, at der skulle have været betydelige mængder af smeltet eller flydende metal af nogen art under bygningerne, hverken lige efter kollapset eller senere.

De vidneudsagn, der bruges, viser sig at være ekstremt mangelfulde, hvad angår konkrete beviser. Ofte er der tale om misforståelser og lodret citatfusk:

Underground, it was still so hot that molten metal dripped down the sides of the wall from [WTC] Building 6.
Ken Holden, New York Department of Design and Construction 3

Bortset fra at det ikke drejer sig om de tre bygninger (World Trade Center 1, 2 og 7), lyder citatet i sin helhed:

Just walking on the site was hazardous because the debris could shift at any moment. Yet hundreds of fire fighters, police officers, rescue workers, laborers, crane operators, iron workers, construction management personnel and DDC staffers worked around the clock in close proximity to literally hundreds of potentially dangerous objects and situations. Throughout this time, the war like atmosphere was surreal, with Army, National Guard and NYPD providing armed security.

Quick, but safe decisions regarding where to put the cranes had to be made, inspection of the slurry wall and water in the basement were conducted, while numerous fires were still burning and smoldering. Underground, it was still so hot that molten metal dripped down the sides of the wall from Building 6. Cars both burned and pristine were suspended in the air balanced on cracked parking garage slabs.4

Metallet kunne derfor sagtens stamme fra de brændende biler.

Et andet citat, der ofte hives frem, er fra Leslie Robertson:

…one of the structural engineers responsible for the design of the WTC, describes fires still burning and molten steel still running 21 days after the attacks.5

Dette er ikke et direkte citat, men stammer fra et nyhedsbrev, fra Structural Engineers of Utah. Det viser sig, at Robertson ikke husker at have fremsat en sådan påstand og var slet ikke i besiddelse af sådan information.6

Mængden af smeltet metal – hvad det så end kunne være – er under alle omstændigheder ikke i mængder, der har givet anledning til undren blandt de mange eksperter fra FEMA og NIST, der i deres undersøgelser analyserede ruinerne for at indsamle de objektive erfaringer fra tragedien og derudfra definere fremtidige bygge- og brandtekniske standarder.

Billedmanipulation
Hvad billedmaterialet angår, så står det klart, at Steven Jones eller andre i Sandhedsbevægelsen har ændret farveintensiteten på et af billederne. Det originale ses her:

7

Billedet viser redningsarbejdere, der leder efter sårede og omkomne i lyset af en kraftig lampe.

En sådan manipulation er naturligvis helt uacceptabel og må retfærdigvis diskvalificere ethvert argument, der følger af brugen af et sådant billede.

Logik

Påstanden er uklar og misvisende, fordi det ikke er defineret, hvad ordet “metaller” dækker over. Hvis påstanden skal forstås som en hentydning til nanotermit, er den absurd på to planer:

  1. Der er som nævnt ikke fundet flydende stål i betragtelige mængder, og nanotermit bruges angiveligt til specifikt at smelte stål, ikke andre metaller.
  2. Der er heller ikke fundet spor af nanotermit, og det måtte man ellers forvente i hvert fald i form af slagger eller lignende, hvis det var blevet anvendt i stor stil.

De billeder og vidneudsagn, der bruges i argumentationen ville vel næppe heller blive offentliggjort, hvis det virkelig var bevis på, at bygningerne var blevet mineret og sprængt.

Konklusion

Påstanden er med andre ord:

  • Usand
  • Uden vidner
  • Udokumenteret
  • Underbygget af falske beviser
  • Ulogisk
  • Selvmodsigende

Relaterede artikler

Kilder

  1. Løbeseddel, i11time.dk
  2. Dansk forsker: Eksplosivt nanomateriale fundet i støvet fra World Trade Center, Videnskab.dk
    Why Indeed Did the WTC Buildings Completely Collapse?, Steven E. Jones

  3. Why Indeed Did the WTC Buildings Completely Collapse?, side 18, Steven E. Jones
  4. Profile: Steven E. Jones, History Commons
  5. National Commission On Terrorist Attacks Upon The United States, Public Hearing
    Tuesday, April 1, 2003

  6. SEAU News, Volume VI – Issue II October 2002, Webarchive
  7. Leslie Robertson, 911myths.com
  8. Here is New York

Debat

Deltag i debatten om dette emne på Facebook.


Deltag her.

Download artikel


PDF

Stikord

Paid for by NWO