Passagerlister er ikke bevis på, at personerne har været ombord


Påstand

Passagerlister er ikke bevis på, at personerne har været ombord.0

Baggrund

Jeppe Severin, repræsentant for Sandhedsbevægelsen, der står bag kravet om en ny uvildig undersøgelse af terrorangrebet den 11. september 2001, hævder, at der ikke er beviser for, at Mohammed Atta, Marwan al-Shehhi og Hani Hanjour, som den kriminaltekniske efterforskning udpegede som tre af selvmordspiloterne, overhovedet er gået ombord i de tre fly, henholdsvis Flight 11, Flight 175 og Flight 77.0

Eftersom de tre terrorister fra al Qaeda optrådte på passagerlisterne for de pågældende fly, må det ifølge påstanden betyde, at passagerlister ikke er bevis på, at personerne har været ombord.

Fakta

Passagerlister bliver brugt til at kontrollere, hvem der er gået ombord på et fly. Dette er vigtigt i den daglige drift, da flyselskabet på den måde skal sikre, at der kommer de passagerer med, som der skal, så passagerer, som skal videre med andre fly, kan registreres videre i systemerne.1

Listerne bruges også til at forhindre, at uvedkommende sniger sig ombord. Det er lovpligtigt for flyselskaberne at sørge for, at informationen er korrekt, da disse oplysninger blandt andet bruges af immigrationsmyndighederne i det pågældende modtagerland til at sikre, at illegale indvandrere ikke uretmæssigt kommer ind i landet.2

Listerne bruges også til at identificere omkomne i tilfælde af styrt eller anden form for katastrofe.3

I forbindelse med Flight 77’s kollision med Pentagon ved terrorangrebet den 11. september 2001 blev samtlige ombordværende, inklusive de fem terrorister fra al Qaeda, efterfølgende identificeret, både ud fra passagerlisten, dna og ligdele. Den eneste undtagelse var et tre-årigt barn, som optrådte på passagerlisten, men hvor intet spor blev fundet. Alle i de tre andre kaprede fly er blevet identificeret blandt andet ud fra passagerlister.4

Passagerlisterne var til uvurderlig hjælp for FBI, der dermed relativt hurtigt kunne identificere flykaprerne ved brug af udelukkelsesmetoden.5

Passagerlister anses af domstolene for at være tilstrækkelige beviser på, at de pågældende er ombord, blandt andet når ligsyn skal afholdes, og når erstatninger skal udbetales.6

Logik

Hvis passagerlister ikke er bevis på, at personerne har været ombord på et fly, rejser det flere fundamentale problematikker:

  1. Der er dermed heller ikke bevis for, at nogen af de fire kaptajner på de fire kaprede fly befandt sig ombord, eller at besætningsmedlemmerne også var ombord. Alle fire fly er altså lettet helt tomme uden kaptajner, besætningsmedlemmer eller passagerer.
    • Men: Det betyder, at hvis samtlige personer, der er nævnt på de fire passagerlister, ikke var om bord, er de muligvis stadig i live. Det betyder, at de efterladte er med i komplottet.

    • Hvis de ombordværende bliver holdt fanget et ukendt sted, eller alle er bestukket til at tie stille, drejer det sig om i alt 257 personer. Ingen er dukket op eller rapporteret fængslet.
    • Den sidste mulighed er, at de alle er blevet myrdet, og ligene er skaffet af vejen. Dette implicerer direkte de mange retsmedicinere, som identificerede ofrene ud fra ligdele og dna i et cover-up, vel at mærke retsmedicinere, som stadig ikke har talt over sig.
  2. Eftersom alle fire fly er lettet helt tomme, må de være fjernstyrede.
    • Men: Det fører til, at hvis flyene var fjernstyrede, hvorfor så flyve Flight 11 og Flight 175 skævt ind i Tvillingetårnene og Flight 77 skævt ind i Pentagon i stedet for at fjernbetjene dem den korteste direkte vej i mål?
    • Flymekanikerne, flyselskabet og lufthavnene må være med i komplottet og stadig tie. For hvis flyet er taget ud af drift, står dette noteret et sted, ellers er det jo allerede savnet på det tidspunkt.
    • Ydermere, hvis de var fjernstyrede, hvorfor så ikke lade dem ramme lavt i bygningerne og med lav hastighed? Det ville skade mere, for brændstoffet ville ikke futte af udenfor, og tårnene ville have mere vægt henover og derfor styrte tidligere og færre ville nå i sikkerhed.

Hvis påstanden er sand, og flyene derfor er tomme, er påstanden i modstrid med disse andre påstande:

  • Der var færre passagerer på flyene end normalt.7
  • En af passagererne så en pistol.8
  • Edward Felt rapporterede om røg og eksplosion ombord på Flight 93.9

Til slut kan det nævnes, at hvis påstanden er sand, med de konsekvenser den har, er den påståede konspiration på en gang almægtig og genial og samtidg lammende uduelig og sløset.

Konklusion

Påstanden er med andre ord:

  • Usand
  • Udokumenteret
  • Selvmodsigende
  • I modstrid med andre påstande

Kilder

  1. “Desuden ER der ikke nogle beviser for, Mohammad Attar, Marwan al-Shehhi og Hani Hanjour overhovedet er gået ombord i de tre fly.”, Jeppe Severin, Facebook
  2. Passenger name record, Wikipedia
  3. UK passes 10,000 border arrests due to screening system, BBC News
  4. Concorde crash: Continental Airlines killings verdict quashed, BBC News
  5. Passagerfortegnelse
  6. Identifikation af flykaprerne
  7. Air France Flight 447, Wikipedia
    Kun 50 omkomne, af de ombordværende 228 personer, blev fundet.
  8. Færre passagerer på flyene end normalt
  9. En af passagererne så en pistol
  10. Flight 93 blev skudt ned

Q & A


Stikord