Optakt 11/9 morgen Flight 11 kapres Flight 175 kapres WTC 1 rammes Flight 77 kapres WTC 2 rammes Flight 93 kapres Pentagon rammes WTC 2 kollapser Flight 93 styrter WTC 1 kollapser WTC 7 kollapser Epilog

Hvordan bruges 911facts.dk?


Hvordan får du mest ud af denne site?


Ny bog på dansk

HVORFOR bliver folk konspirationsteoretikere?
HVORFOR er konspirations-
teoretikere så frustrerende at tale med?
HVORFOR er konspirations-
teoretikeres adfærd så ekstrem?

Disse spørgsmål bliver besvaret i denne bog, der samtidig klarlægger, hvorfor de gængse tiltag overfor konspirations-
teoretikere ikke virker.
Læs mere


Sandhedsbevægelsen

Om
Metoder
Teorier


Publikationer

Akademia
Fakta ark
Quickguide


Booking


Er du interesseret i at booke os til foredrag eller workshop, så kan du gøre det her.


Facebook


Privatlivspolitik


Læs om vores privatlivspolitik.


Umuligt at dna-bestemme terroristerne

Påstand

“Hvor fik man det originale dna fra et bundt islamistiske galninge fra Mellemøsten?” 0

Baggrund

Citatet, der er fremsat af radiovært Charles Goyette, KFNX Radio, Arizona, lyder i sin helhed:
“I want to know, even if we presume you’re correct that they recovered the dna of the 19 hijackers from the rubble, where did they get their original dna with which to match it? Where did they get the original dna of a bunch of middle-eastern Islamic madmen? Where did they get the dna? Had they submitted dna before they, uh…I mean, where the hell did they get it? You’re not even talking sensibly with me.”0
Det skulle altså virke usandsynligt, at der overhovedet var noget tilbage af væv eller knogler fra terroristerne efter de massive ødelæggelser. Man ville heller ikke kunne sammenligne fundet dna med terroristernes, eftersom terroristerne ikke havde afleveret dna-prøver til myndighederne før terrorhandlingerne. Desuden antyder påstanden indirekte, at der slet ikke var nogen kaprere på de fire fly, og at flyene derfor må være fjernstyrede, eller at flyene blev styret ind i deres mål af flyenes kaptajner.

Fakta

Der er langt flere rester af passagerer og terrorister om bord på flyene, end påstanden lægger op til. Fremgangsmåden er teknisk set ret enkel. Man har fået de efterladte til passagerer og flypersonale til at indlevere dna-materiale fra de afdøde, for eksempel fra tandbørster, kamme og tøj. Så har man sammenlignet dette med menneskelige vævsrester fra katastrofestedet. Det er korrekt, at terroristerne ikke har indleveret dna-materiale til de amerikanske myndigheder, men FBI har kortlagt terroristernes færden i tiden op til angrebet og har dermed været i stand til at indsamle dna-spor. Terroristerne havde ikke skjult deres dna-spor, da de ikke havde tænkt sig at overleve angrebet.1,2 En sammenligning af dna fra de vævsprøver fra katastrofestedet, der ikke matchede med nogle af passagererne og flypersonalet, er blevet sammenlignet med de dna-spor, som FBI havde indsamlet. Sammenholdt med passagerlister kunne man dermed identificere flykaprerne.3

Logik

Påstanden er ikke bare teknisk og faktuel forkert, den medfører også, at kaprerne stadig skulle være i live. Men hvis de var det, er det helt usandsynligt, at de ikke for længst er stået frem for at afsløre bedraget og udstille amerikanerne som svindlere, idet USA er deres – al Qaedas – erklærede fjende. Påstanden betyder også, at dna fra mistænkte, opsamlet fra opholdssteder før forbrydelserne blev begået, ikke kan anses for bevis for personernes identitet. Dette vil betyde, at dna slet ikke kan bruges i opklaringsmæssige eller retslige sammenhænge. Samtlige domfældelser, der blot til dels er baseret på dna-bevis, må derfor blive kendt ugyldige. I Danmark betyder det konkret, at mordere som Peter Lundin4, Marcel Lychau Hansen5 og Lars Lee Leif Anborg-Nielsen6, skal sættes fri. Udover den rent juridiske brug, kan dna i så fald heller ikke, som videnskaben ellers har fastslået, bruges til gensplejsning, eller at fastslå hverken menneskehedens, eller andre livsformers udvikling.7

Konklusion

Påstanden er med andre ord:
  • Usand
  • Udokumenteret

Kilder

  1. 9/11 Facts and Myths: Charles Goyette interviews Davin Coburn, editor / researcher of PM’s original 9/11 conspiracy slam
  2. “For the World Trade Center site, with a much larger area to search and an initially undetermined number of victims, the F.B.I. identified the 10 terrorists’ dna profiles from personal items, Mr. Kolko said, which included recovered luggage and cigarette butts left in a rental car. The unnamed dna profiles of those terrorists were then supplied to the medical examiner’s office. But, since the dna profiles were unnamed by the bureau, the office could not say which hijackers have been identified, just that 4 of the 10 have been so far. Three of them were identified as hijackers within two years of the 2001 attack. But the fourth set of remains was not found until September 2007, when the discovery of numerous bone fragments at a building near the World Trade Center site prompted a reinvestigation of the entire site.” 7 Years Later, 9/11 Hijackers’ Remains Are in Limbo, New York Times, 20. september 2008
  3. “Forensic experts in New York say they have identified body parts of two of the 10 hijackers who flew planes into the World Trade Center on 11 September 2001. Ellen Borakove, a spokeswoman for the New York Medical Examiner’s Office, said the identifications had been made using dna samples provided by the Federal Bureau of Investigation (FBI). The FBI had collected the dna from tiny traces of skin on the steering wheels of vehicles hired by the hijackers and from hair samples recovered from their hotel rooms.” Remains of 9/11 hijackers identified, BBC 28. februar 2003
  4. “Among the human remains painstakingly sorted from the Pentagon and Pennsylvania crash sites of Sept. 11 are those of nine of the hijackers. The FBI has held them for months, and no one seems to know what should be done with them. It’s a politically and emotionally charged question for the government, which eventually must decide how to dispose of some of the most despised men in American history.” Remains Of 9 Sept. 11 Hijackers Held, CBS News, 17. august, 2002
  5. Peter Lundin, Wikipedia
  6. Marcel Lychau Hansen, Wikipedia
  7. Lars Lee Leif Anborg-Nielsen, Wikipedia
  8. dna, Wikipedia

Q & A