Lederen af Air Traffic Control lyver om beredskabets kommunikation


Påstand

“Ben Sliney lyver når han 36:45 ind i programmet hævder, at luftforsvaret ikke fungerede fordi “All these agencies didn’t have lines of communication between themselves.””0

Baggrund

Sandhedsbevægelsen
(Fra amerikansk: Truth Movement) Verdensomspændende bevægelse, der hævder, at det ikke var al-Qaeda, men en hemmelig konspiration, der stod bag terrorangrebet den 11. september 2001. Den danske afdeling hedder i11time og tæller i omegnen af 600 medlemmer, hvoraf cirka 20 er aktive.

Påstanden er fremsat på 911facts.dks Facebook-debatside0 af Thomas Nørgaard, gymnasielærer ved Ørestad Gymnasium, København1, i forbindelse med dennes kritik af et dokumentarprogram fra BBC om en gruppe medlemmer af Sandhedsbevægelsen, som får mulighed for at mødes med, og stille spørgsmål til, centrale personer med konkret viden om terrorangrebet den 11. september 20012.

Påstanden bruges til at underbygge påstanden om, at terrorangrebet den 11. september 2001 var et såkaldt inside job, hvor ledende medarbejdere i blandt andet de amerikanske luftfartsmyndigheder og det amerikanske luftvåben skulle være nogle af konspiratorerne, eller i hvert fald dække over disse.

Ben Sliney var National Operations Manager i Federal Aviation Administration, de amerikanske føderale luftfartsmyndigheder, den 11. september 20013.

Fakta

Påstanden bygger på citatfusk, samt en misforståelse af, hvilke myndigheder Sliney nævner.

I sin helhed lyder samtalen således, fra 35:44:

Charlie Veitch: “So, in the United States, there is a system in place, that if a plane of any size goes off course for a while, military jets intercept them, yeah?”

Ben Sliney: “If you’ve done your homework, you’ll know that I believe we only had six interceptors available for the whole East Coast. So we didn’t have…”

Charlotte Scott-Hayes: “Normally? Is that normal?”

Ben Sliney: “We had a lot of cutbacks in budget, and they closed a lot of squadrons, and there were very few aircraft to send for that type of mission. It’s budget dollars.”

Emily Church: “Given that President Bush was aware of a plan to hijack planes, do you feel that aviation security should have been ramped up?”

Ben Sliney: “I think it was a frightful breakdown of security. We in Air Traffic Control did not know what was going on. No-one had enough of the big picture to actually put it together, I believe.”

Andrew Maxwell: “So, long story short, you think 9/11 happened because the government wasn’t talking to each other.”

Ben Sliney: “The various, CIA, all these agencies, don’t have lines of communication between themselves. They could have figured it out, there was enough evidence that they should..could have stopped it all before it started. Given what we’ve been told about the investigations and what each individual agency knew, I think it is very likely that it would have been prevented.”2

Sliney siger intet om, at luftforsvaret ikke skulle “fungere”, og man kan ikke med rimelighed slutte ud fra hans udtalelser i dokumentaren, at det skulle være tilfældet.

Sliney nævner ikke specifikt luftforsvaret, men beskriver kommunikationen mellem de forskellige myndigheder, heriblandt CIA, og hvordan den ikke var optimal. Sliney uddyber umiddelbart efter sætningen sit standpunkt, ved at påpege, at ingen – heller ikke andre end luftfartskontrollen (ATC) – havde det store overblik.

Det er Slineys personlige vurdering, at angrebet formodentlig kunne være forhindret, hvis de relevante myndigheder havde kommunikeret optimalt. Han forklarer som sådan blot, hvad der også står i den omfattende kommissionsrapport4, som blev udgivet af National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States, bedre kendt som “9/11 Commission”, og som fastslog begivenhedsforløbet den 11. september 2001. Her kom det blandt andet frem, at kommunikationslinjerne mellem de forskellige myndigheder var mangelfuld, og i visse tilfælde ikke eksisterede eller kunne etableres. Systemet var simpelthen ikke forberedt på så mange kaprede fly på samme tid, fly der oven i købet blev brugt over så kort tid som missiler mod vigtige amerikanske mål.

Logik

Slineys udtalelse i sin helhed er altså i overensstemmelse med sandheden, hvorfor han så ikke lyver.

En anklage om løgn forudsætter, at den person, der anklages for at lyve, også er klar over, at vedkommende lyver. Man kan godt tale usandt uden at lyve, hvis man ikke er klar over, at det, man siger, ikke er sandt. Hvis påstanden om, at Sliney lyver, skal holde, kræver det derfor, at man fremlægger bevis for, at Sliney er klar over, at det, han siger, ikke er sandt. På intet tidspunkt gør Thomas Nørgaard dette5.

I stedet henvises læserne blandt andet til en hjemmeside fra Sandhedsbevægelsen, der begår karaktermord på Sliney6. Dette gør påstanden til et bevidst forsøg på at tilsværte Sliney ved at så tvivl om personens troværdighed, hvilket også kendes som den logiske fejlslutning “Argumentum ad hominem” (at gå efter manden, ikke sagen)7.

Påstanden forudsætter desuden, at de fire fly var kapret. Dette modsiger en række andre påstande, ofte fremsat af Sandhedsbevægelsen og dens meningsfæller, som indbærer, at de fire fly ikke var kapret (se “Relaterede artikler”).

Konklusion

Påstanden er med andre ord:

  • Usand
  • Manipulerende
  • Selvmodsigende

Relaterede artikler

Kilder

  1. 911facts.dk Facebook
  2. Lærerstab, Ørestad Gymnasium
  3. 9/11: Conspiracy Road Trip, BBC (DailyMotion)
  4. Ben Sliney, Wikipedia
  5. 9/11 Commission Report
  6. Conspiracy Road Trip 9/11
  7. Why the Planes Were Not Intercepted on 9/11: The Wall Street Lawyer and the Special Ops Hijack Coordinator, 911blogger.com
  8. Argumentum ad hominem, Den Store Danske

Debat

Deltag i debatten om dette emne på Facebook.


Deltag her.

Download artikel


PDF

Stikord

Paid for by NWO