Optakt 11/9 morgen Flight 11 kapres Flight 175 kapres WTC 1 rammes Flight 77 kapres WTC 2 rammes Flight 93 kapres Pentagon rammes WTC 2 kollapser Flight 93 styrter WTC 1 kollapser WTC 7 kollapser Epilog

Hvordan bruges 911facts.dk?


Hvordan får du mest ud af denne site?


Ny bog på dansk

HVORFOR bliver folk konspirationsteoretikere?
HVORFOR er konspirations-
teoretikere så frustrerende at tale med?
HVORFOR er konspirations-
teoretikeres adfærd så ekstrem?

Disse spørgsmål bliver besvaret i denne bog, der samtidig klarlægger, hvorfor de gængse tiltag overfor konspirations-
teoretikere ikke virker.
Læs mere


Sandhedsbevægelsen

Om
Metoder
Teorier


Publikationer

Akademia
Fakta ark
Quickguide


Booking


Er du interesseret i at booke os til foredrag eller workshop, så kan du gøre det her.


Facebook


Privatlivspolitik


Læs om vores privatlivspolitik.


United Airways-pilot Buck Rogers lyver om cockpit-døre

Påstand

“United Airways-pilot Buck Rogers lyver, når han 13:00 hævder, at “Before 9/11 they flew with the cockpit doors open”.0

Baggrund

Påstanden er fremsat på 911facts.dk’s Facebook-debatside0 af Thomas Nørgaard, gymnasielærer ved Nørre Gymnasium, København1, i forbindelse med dennes kritik af et dokumentarprogram fra BBC om en gruppe medlemmer af Sandhedsbevægelsen, som får mulighed for at mødes med og stille spørgsmål til centrale personer med konkret viden om terrorangrebet den 11. september 20012.

Påstanden bruges til at underbygge påstanden om, at terrorangrebet den 11. september 2001 var et såkaldt inside job, hvor ledende medarbejdere i blandt andet de amerikanske luftfartsmyndigheder og det amerikanske luftvåben skulle være nogle af konspiratorerne eller i hvert fald dække over disse.

For at underbygge sin påstand, citerer Thomas Nørgaard fra Kommissionsrapporten:

“Her fra 9/11-kommissionsrapporten “We do not know exactly how the hijackers gained access to the cockpit; FAA rules required that the doors remain closed and locked during flight”.”5

 

Fakta

Buck Rogers er pilot og ansat i United Airways med mange års erfaring2.

Påstanden bygger på citatfusk samt en misforståelse af, hvad Rogers taler om.

I sin helhed lyder samtalen således, fra 12:20:

Buck Rogers: “I can tell you, before 9/11 a lot of airports were such like this. There, there were no metal detectors in some airports, and people could just walk through. In fact, way before 9/11, some people were able to just not even go through a metal detector and just walk to the gate to meet their arriving passengers. That’s at the airport. Let’s go into the flying world. Before 9/11, they flew with the cockpit doors open. So, as a passenger, you could actually go into the cockpit while the airplane was in flight. We experienced very little hijackings. I mean, there was an occasional hijacking in India, there might have been one down in South America or Mexico.”

Charlotte Scott-Hayes: “So in America, there really wasn’t anyone attempting to hijack planes?”

Buck Rogers: “We hadn’t experienced that.”

Charlotte Scott-Hayes: “Right.”2

Det citat fra kommissionsrapporten, som Thomas Nørgaard henviser til, lyder i sin helhed:

“We do not know exactly how the hijackers gained access to the cockpit; FAA rules required that the doors remain closed and locked during flight. Ong speculated that they had “jammed their way” in. Perhaps the terrorists stabbed the flight attendants to get a cockpit key, to force one of them to open the cockpit door, or to lure the captain or first officer out of the cockpit. Or the flight attendants may just have been in their way.”3

Thomas Nørgaard har altså udeladt kommissionens mulige forklaringer på, hvordan kaprerne har tiltvunget sig adgang til cockpittene: De kunne have åbnet dørene med de nøgler, som kabinepersonalet kunne have haft, have tvunget piloterne til at åbne dørene eller have narret kaptajn og/eller styrmand ud af cockpittet.

Før terrorangrebet den 11. september 2001 havde flykapringer typisk et politisk formål, hvor flyets passagerer blev taget som gidsler, og hvor kaprernes krav kunne forhandles, når flyet var bragt til landing. Det er derfor plausibelt, at kaprerne har tiltvunget sig adgang til cockpittene, måske ved at true piloterne med at dræbe passagerer og besætningsmedlemmer.

Rogers siger ikke, at cockpitdørene kategorisk aldrig var lukkede, mens flyene var i luften før terrorangrebet den 11. september 2001. Hans udsagn er så åbent, at det sagtens kan opfattes som, at det ikke var ualmindeligt, at cockpitdørene stod åbne, selv om reglerne foreskrev, at de skulle være lukkede.

Regler er regler, men regler bliver ikke altid overholdt. Begge redaktører har før den 11. september 2001 oplevet, at døren til cockpittet har været åben under flyvning. Claus Larsen har endda oplevet at cockpitdøren var åben under en amerikansk indenrigsflyvning i 2008, syv år efter terrorangrebet, hvor døren ellers skulle have været lukket og låst.

At cockpitdøre af og til stod åbne før 2001, understøttes af Stefan G. Rasmussen, piloten på SAS SK751, som nødlandede i Sverige i 19914, idet han i sin bog beskriver, hvordan han selv insisterede på at have døren til cockpittet stående åben:

“Jeg fik briefet Eva (stewardesse, red.) om vind og vejr, flyvetiden til København og tilkendegav mine holdninger til samarbejde i besætningen og mit syn på passagererne. Ligeledes fortalte jeg hende, at jeg gerne vil have cockpitdøren stående åben, så vi gensidigt kan følge med i, hvad der foregår. Jeg anser passagererne for at være lige så meget mine som purserens. Glade passagerer og kolleger gør mig glad. Måske lidt egoistisk, men det kan jeg leve med.”5

Efter terrorangrebet den 11 september 2001 indførte luftfartsmyndighederne i Europa og USA regler for, at dørene til cockpittet skulle kunne låses6. Dette betød desværre, at den tyske styrmand Andreas Lubitz i 2015 kunne låse kaptajnen ude fra cockpittet og styrte sit passagerfly i en bjergside 7.

Logik

Rogers udtalelse i sin helhed er altså i overensstemmelse med sandheden, hvorfor han så ikke lyver.

Man kan opsummere det således: Hvis regler altid blev overholdt, skete der ikke ulykker, hvor årsagen var menneskelige fejl.

Hvis Rogers lyver om hvorvidt cockpitdørene var åbne før terrorangrebet den 11. september, 2001, må det betyde, at Thomas Nørgaard må mene, at cockpitdørene på de fire fly i det mindste var lukkede. Spørgsmålet er så, var dørene låste?

Hvis dørene ikke var låste, har Rogers udtalelse ingen betydning, for i så fald kunne kaprerne blot åbne dørene. Kaprernes succes i 2001 afhang jo ikke af, at Rogers kommer med sin udtalelse i 2011, hele ti år efter angrebet.

Hvis dørene var låst, er der ingen grund til at man efterfølgende indførte regler om, at cockpitdøre i fremtiden skulle være låst, for så var alle cockpitdøre jo allerede som udgangspunkt låst. Der er heller ingen pilotforeninger eller flyselskaber verden over, der efterfølgende har udtrykt forbløffelse over, hvordan kaprerne fik adgang til cockpittene, hvilket de ville, hvis reglerne sagde, at dørene skulle være låst og ikke kunne åbnes. Tilsvarende har hverken pilotforeninger eller flyselskaber undret sig over at kapringer før den 11. september 2001 kunne gennemføres.

En anklage om løgn forudsætter, at den person, der anklages for at lyve, også er klar over, at vedkommende lyver. Man kan godt tale usandt uden at lyve, hvis man ikke er klar over, at det, man siger, ikke er sandt. Hvis påstanden om, at Rogers lyver, skal holde, kræver det derfor, at man fremlægger bevis for, at Rogers er klar over, at det, han siger, ikke er sandt. På intet tidspunkt gør Thomas Nørgaard dette8.

Påstanden modsiger en anden påstand fremsat af samme kilde, Thomas Nørgaard, idet konsekvensen af påstanden i nærværende artikel er, at der var flykaprere om bord, mens konsekvensen af påstanden i artiklen “Lederen af Air Traffic Control lyver om beredskabets kommunikation” er, at der ikke var flykaprere.

Konklusion

Påstanden er med andre ord:

  • Usand
  • Manipulerende
  • Selvmodsigende
  • I modstrid med beslægtede påstande

Kilder

  1. 911facts.dk Facebook
  2. Lærerstab, Ørestad Gymnasium
  3. 9/11: Conspiracy Road Trip, BBC (DailyMotion)
  4. 9/11 Commission Report, side 5
  5. Stefan G. Rasmussen og SK751, Wikipedia
  6. “Det er mit liv”, Stefan G. Rasmussen, side 78.
  7. Airline cockpit doors locked since 9/11 attacks, Yahoo News
  8. Germanwings Flight 9525, Wikipedia
  9. Conspiracy Road Trip 9/11

Q & A