Var brand eller sprængning årsag til World Trade Centers kollaps?

Baggrund

Her undersøges, hvorvidt de to hovedargumenter, kaldet “Brandargumentet” og “Sprængningsargumentet”, der bruges samtidig til at understøtte en alternativ forklaring på den del af terrorangrebet, der vedrører World Trade Center 1, 2 og 7s kollaps, er logisk sammenhængende.

“Brandargumentet”

Påstand

Eftersom ingen højhuse med stålkonstruktion før er kollapset ved brand, kan højhuse med stålkonstruktion slet ikke kollapse ved brand. Derfor kollapsede World Trade Center 1, 2 og 7 ikke ved brand.

Sammenligningsgrundlag

Konspirationsteoretikerne skelner mellem bygningers konstruktion. De mener, at kun højhuse med stålkonstruktion kan komme i betragtning.

Den fælles faktor for “Brandargumentet” er altså, at bygningerne skal være af samme konstruktion:

Alle brande opfører sig ens, hvis bygningerne er højhuse med stålkonstruktion.

Problemer med “Brand-argumentet”

Dette er åbenlyst forkert af følgende årsager:

1. World Trade Center 1 og 2 blev ramt af fly.Ingen af de bygninger, der bruges som sammenligning, blev ramt af fly.
2. World Trade Center 7 blev skadet af faldende dele af World Trade Center 1. Den efterfølgende brand blev stort set ikke bekæmpet.Ingen af de bygninger, der bruges som sammenligning, blev skadet af faldende bygningsdele.I ingen af de bygninger, der sammenlignes med, fik branden lov til at brede sig i timevis ubekæmpet.
3. Ingen af de tre bygninger, World Trade Center 1, 2 og 7, kollapsede på nøjagtig samme måde.
4. World Trade Center 1, 2 og 7 befandt sig i et katastrofeområde, hvor alt omkring var kaos.Ingen af de bygninger, der bruges som sammenligning, befandt sig i et tilsvarende område.

Blot fordi en begivenhed ikke er sket endnu, betyder det ikke, at det er helt udelukket. En gang skal jo være den første. Der har også været en første gang, hvor andre typer huse kollapsede ved brand.

NB!

Det skal understreges, at den officielle forklaring ikke konkluderer, at World Trade Center 1 og 2 kollapsede ved brand alene: Kollapsene skyldtes en kombination af de voldsomme skader, tårnene fik, da flyene ramte dem, og de efterfølgende voldsomme brande, der ikke blev bekæmpet. Den intense hede svækkede stålets bæreevne, hvorefter etagerne gav efter, der hvor flyene havde ramt. Den enorme vægt af de ovenliggende etager knuste derpå bygningerne.

“Brandargumentet” er derfor en blanding af et stråmandsargument og et falsk dilemma-argument.

“Sprængningsargumentet”

Påstand

Bygninger, der er kontrollerede sprængninger, ligner World Trade Center 1, 2 og 7s kollaps. Derfor kollapsede bygningerne ved kontrollerede sprængninger.

Sammenligningsgrundlag

Konspirationsteoretikerne skelner ikke mellem bygningers konstruktion.

Den fælles faktor for “Sprængningsargumentet” er altså, at bygningerne bare skal være bygninger:

Alle bygninger opfører sig ens og kollapser symmetrisk på den samme måde, når de bliver revet ned ved kontrolleret sprængning.

Problemer med “Sprængningsargumentet”

Dette er åbenlyst forkert, af følgende årsager:

1. Planlægningen af sprængningen af hver bygning tager udgangspunkt i de individuelle konstruktionsformer og beliggenhed. Ikke to sprængninger er ens.
2. Kontrollerede sprængninger er ikke altid symmetriske: Konstruktion og beliggenhed er afgørende faktorer for, hvordan bygningen nedrives.
3. Selv den mest omhyggeligt planlagte kontrolleret sprængning kan sagtens ske på en anden måde end planlagt. Og gør det!

Blot fordi noget efter ens mening ligner noget, er ikke bevis for, at det er tilfældet. Argumentet svækkes også ved, at man inddrager eksempler på kontrollerede sprængninger, hvor bygningerne ikke var højhuse med stålkonstruktion.

Konklusion

Hver især er påstandene overforenklede, logisk usammenhængende og i strid med fakta.

Sammenholdt udelukker påstandene hinanden: Hvis man insisterer på et krav om en bestemt konstruktionstype det ene øjeblik, kan man ikke tilsidesætte kravet det næste.

Kilder

Foto: Louis Brendel

Q & A