Optakt 11/9 morgen Flight 11 kapres Flight 175 kapres WTC 1 rammes Flight 77 kapres WTC 2 rammes Flight 93 kapres Pentagon rammes WTC 2 kollapser Flight 93 styrter WTC 1 kollapser WTC 7 kollapser Epilog

Hvordan bruges 911facts.dk?


Hvordan får du mest ud af denne site?


Ny bog på dansk

HVORFOR bliver folk konspirationsteoretikere?
HVORFOR er konspirations-
teoretikere så frustrerende at tale med?
HVORFOR er konspirations-
teoretikeres adfærd så ekstrem?

Disse spørgsmål bliver besvaret i denne bog, der samtidig klarlægger, hvorfor de gængse tiltag overfor konspirations-
teoretikere ikke virker.
Læs mere


Sandhedsbevægelsen

Om
Metoder
Teorier


Publikationer

Akademia
Fakta ark
Quickguide


Booking


Er du interesseret i at booke os til foredrag eller workshop, så kan du gøre det her.


Facebook


Privatlivspolitik


Læs om vores privatlivspolitik.


WTC 7 kollapser

Den 11. september 2001 kl. 17.20 lokal tid kollapsede World Trade Center 7 som følge af mange timers ukontrolleret brand, der fik bygningens stålkonstruktion til at give efter. Branden opstod som følge af skader fra bygningsdele fra det tidligere kollapsede World Trade Center 1.

Ingen omkom, eftersom evakuering af bygningen allerede blev påbegyndt i forbindelse med, at World Trade Center 1 blev ramt af et fly.

Nedenfor undersøges forskellige konspirationsteoretiske påstande, der knytter sig til Bygning7s kollaps.

Medierne vidste at WTC 7 ville kollapse

Change to English Hvordan bruges 911facts.dk? Hvordan får du mest ud af denne site? Ny bog på dansk HVORFOR bliver folk konspirationsteoretikere?HVORFOR er konspirations-teoretikere så frustrerende at tale med?HVORFOR er konspirations-teoretikeres adfærd så ekstrem?...

Jernholdige kugler kan kun skyldes termitreaktion

I Harrit et al. artikel ‘Active Thermitic Material Discovered in Dust from the 9/11 World Trade Center Catastrophe’ foretager forskerne DSC-målinger. Restproduktet i kalorimeteret efter de rød/grå-chips har reageret, er bla. nogle mikroskopiske jernholdige kugler. Den hævdes, at den eneste fysiske/kemiske proces, der kan forklare dannelsen af disse jernholdige kugler, er en termitreaktion.

Det er muligt at smugle sprængstof gennem sikkerhedskontrollen

En artikel fra The Washington Post, der beskriver hvordan det i 2009 lykkedes amerikanske sikkerhedsagenter fra The Government Accountability Office (GAO) at snige materialer til små bomber forbi sikkerhedskontrollen i 10 vigtige regeringsbygninger, bruges af Sandhedsbevægelsen til at underbygge påstanden om, at der i tiden op til den 11. september 2001 blev anbragt store mængder sprængstof og tophemmeligt militært udviklet nanotermit i World Trade Center 1, 2 og 7. Argumentet lyder, at eftersom det er muligt for agenter i hemmelighed at smugle materialer til sprængstof ind i føderale bygninger, er der intet til hinder for, at World Trade Center 1, 2 og 7 blev destrueret ved kontrollerede sprængninger.

Voldsom regn tyder på nanotermit

Påstanden, der blandt andet er fremsat af Niels Harrit, bruges til at underbygge en anden påstand, at der skulle have været store mængder af smeltet metal (stål, jern) i ruinerne på Ground Zero. Dette smeltede metal kunne, ifølge Sandhedsbevægelsen, kun komme fra mange tons nanotermit placeret i World Trade Center 1, 2 og 7 i tiden inden angrebet.

Tegn på sprængstof i FEMA-rapport

Konspirationsteoretikerne hævder, at især fundet af kemiske svovlprocesser i ruinerne fra de sammenstyrtede bygninger er meget usædvanligt og ikke kan forklares som andet end bevis på, at der har været sprængstoffer placeret i bygningerne. En af de substanser, der påstås at have været placeret på forhånd, er nanotermit, der hævdes kun at eksistere som en militært fremstillet blanding.

Højhuse i brand er aldrig kollapset

Påstanden refererer til, at det skulle være mistænkeligt, at World Trade Center 1, 2 og 7 styrtede sammen, fordi det var første gang, at stålhøjhuse var kollapset på grund af brand. Med ”mistænkeligt” er det underforstået, at en konspiration i den amerikanske regering stod bag angrebet og ikke som ellers fastslået Osama bin Laden, al-Qaeda og de 19 terrorister.

Der var to fly, men tre bygninger, der kollapsede

Det er en kongstanke i Sandhedsbevægelsen, at tårnene ikke kollapsede på grund af flyene og de efterfølgende brande. Det postuleres, at tårnenes kollaps udviste alle tegn på kontrolleret sprængning, hvor nedrivningseksperter havde anbragt sprængladninger strategisk i bygningen for derefter i et nu at sprænge bygningerne, så de anrettede mindst mulig skade på omgivelserne.

Larry Silverstein begik forsikringssvindel

Påstanden hænger sammen med en anden påstand, nemlig at selvsamme Larry Silverstein beordrede, at World Trade Center 7 skulle sprænges for at opnå økonomisk vinding gennem forsikringssvindel. Forsikringserstatningen hævdes at være 5,4 milliarder dollar.

Røgen fra World Trade Center 7 kom fra World Trade Center 5

I timerne efter World Trade Center 1 og 2s kollaps observerede man en kraftig røgudvikling fra World Trade Center 7. Eftersom det påstås, at bygningen ikke brændte voldsomt, forklares røgen med, at vinden kommer ind fra nordlig retning, men trækker røgen fra det brændende World Trade Center 5 op om World Trade Center 7.

Larry Silverstein gav ordre til nedrivning

Ejeren af World Trade Center 7, Larry Silverstein, skulle i et tv-program om terrorangrebet have indrømmet, enten ved fortalelse eller bevidst for åben skærm, at World Trade Center 7 var mineret, at han vidste det, og at han gav ordre til, at bygningen skulle sprænges i luften.

Termit fundet i støvet fra World Trade Center

Påstanden bygger oprindelig på en videooptagelse af sydtårnet, kort før det kollapsede, hvor man kunne se et rødglødende materiale løbe ud af bygningen. Dette blev meget hurtigt tolket af konspirationsteoretikere med Steven Jones i spidsen som værende forårsaget af termit, der var antændt. Det blev påstået, at materialet skulle være smeltet jern/stål, der løb ud af bygningen.

Pludseligt kollaps

Påstanden, der stammer fra en løbeseddel uddelt af den danske Sandhedsbevægelse, antyder, at World Trade Center 1, 2 og 7s kollaps skete pludseligt og helt overraskende. Dette skulle være bevis på, at bygningerne var mineret med sprængstof, som blev detoneret og fik bygningerne til at styrte sammen.

Frit fald og symmetrisk kollaps

Påstanden antyder, dels at fritfaldshastighed og symmetri skulle være tegn på kontrolleret nedrivning, og dels at bygningerne kunne modstå, at visse etager brød sammen som følge af brand, og at årsagen til, at hver enkelt bygning styrtede helt sammen, derfor må være, at de blev udsat for en kontrolleret nedrivning.