Hvordan bruges 911facts.dk?
Hvordan får du mest ud af denne site?
Ny bog på dansk
HVORFOR bliver folk konspirationsteoretikere?
HVORFOR er konspirations-
teoretikere så frustrerende at tale med?
HVORFOR er konspirations-
teoretikeres adfærd så ekstrem?
Disse spørgsmål bliver besvaret i denne bog, der samtidig klarlægger, hvorfor de gængse tiltag overfor konspirations-
teoretikere ikke virker.
Læs mere
Sandhedsbevægelsen
Publikationer
Booking
Er du interesseret i at booke os til foredrag eller workshop, så kan du gøre det her.
Privatlivspolitik
Læs om vores privatlivspolitik.
Osama bin Ladens familie blev fløjet ud af USA
Påstand
Osama bin Ladens familie, der opholdt sig i USA på selve dagen, fik som de eneste lov til og blev hjulpet til at forlade USA i private fly i dagene efter 11/9.0Baggrund
Det påstås dermed, at Osama bin Laden har stået i ledtog med en magtfuld amerikansk konspiration, der beskyttede ham og hans familie.Fakta
Bin Laden-familien er vidt forgrenet med måske op til 600 medlemmer. Osama bin Ladens far, Mohammed bin Awad bin Laden, fik ikke mindre end 54 børn med 22 koner.1 Osama bin Ladens forældre blev skilt kort tid efter hans fødsel, og han voksede op hos sin stedfader, Muhammad al-Attas. Osama bin Laden afbrød tidligt forbindelsen til sin familie på sin fars side. Ingen af de medlemmer, der i dagene efter 11. september forlod USA, havde haft forbindelse til Osama bin Laden, siden han brød med familien. Umiddelbart efter angrebet søgte de familiemedlemmer, der befandt sig i USA, om hjælp fra de amerikanske myndigheder, da de – med god ret – frygtede for deres sikkerhed. Efter en grundig afhøring, hvor det blev klart, at der ikke havde været kontakt til Osama bin Laden, og at ingen af de involverede på nogen måde var indblandet i angrebet, fik medlemmerne lov at forlade USA. Det foregik den 19. september 2001.2,3 Den civile luftfart blev genoptaget allerede d. 14. september, hvorfor familien langt fra var de første, der fik lov at forlade landet.Logik
Påstanden spiller på kollektiv skyld: Man er skyldig, blot fordi man har en eller anden tilfældig forbindelse til en slem fyr. Teknikken bliver ofte brugt i propagandasammenhæng, for eksempel hvis en jøde begik en forbrydelse et sted i verden, blev det brugt af nazisterne til at ophidse til had mod alle jøder. Osama bin Laden var allerede eftersøgt for sin medvirken i andre terroraktioner mod USA, blandt andet angrebet på USS Cole i 2000, og bomberne mod de amerkanske ambassader i Dar Es Salaam, Tanzania og Nairobi, Kenya, i 1998. I 2001 var de fleste af familiemedlemmerne, der befandt sig i USA, i gang med en uddannelse: De ville ikke have fået lov til det, hvis de havde haft nogen kontakt til Osama bin Laden. Det er selvmodsigende at inddrage Osama bin Laden og al-Qaeda, når det samtidig hævdes, at hverken personen eller organisationen stod bag terrorangrebet.Konklusion
Påstanden er med andre ord:- Usand
- Ulogisk
- Selvmodsigende
Kilder
- Løbeseddel, i11time.dk
- Bin Laden Family, Wikipedia
- The Bin Laden flights, Wikipedia
- 9/11 and Terrorist Travel, Staff Report of the National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States, Appendix B