Optakt 11/9 morgen Flight 11 kapres Flight 175 kapres WTC 1 rammes Flight 77 kapres WTC 2 rammes Flight 93 kapres Pentagon rammes WTC 2 kollapser Flight 93 styrter WTC 1 kollapser WTC 7 kollapser Epilog

Hvordan bruges 911facts.dk?


Hvordan får du mest ud af denne site?


Ny bog på dansk

HVORFOR bliver folk konspirationsteoretikere?
HVORFOR er konspirations-
teoretikere så frustrerende at tale med?
HVORFOR er konspirations-
teoretikeres adfærd så ekstrem?

Disse spørgsmål bliver besvaret i denne bog, der samtidig klarlægger, hvorfor de gængse tiltag overfor konspirations-
teoretikere ikke virker.
Læs mere


Sandhedsbevægelsen

Om
Metoder
Teorier


Publikationer

Akademia
Fakta ark
Quickguide


Booking


Er du interesseret i at booke os til foredrag eller workshop, så kan du gøre det her.


Facebook


Privatlivspolitik


Læs om vores privatlivspolitik.


Flight 93 blev bortført

Share

Påstand

Flight 93 styrtede aldrig, men landede i stedet i Cleveland Hopkins International Airport.0

Baggrund

Påstanden tager udgangspunkt i en kort artikel fra 11. september 2001 omkring middagstid.1 Borgmesteren i Cleveland, Ohio, Michael R. White, blev citeret for at sige, at en Boeing 767 fra Boston var nødlandet i Cleveland Hopkins International Airport, fordi man troede, at der var en bombe ombord. Hensigten med påstanden er sandsynliggøre, at terrorangrebet den 11. september 2001 ikke blev begået af al-Qaeda-terrorister, men var et såkaldt inside job.

Fakta

Artiklen var en fejl begået i dagens forvirrende strøm af nyheder. På trods af, at historien senere er blevet dementeret2, gentages historien stadig af konspirationsteoretikerne. Flight 93 forlod Newark Airport, New Jersey, kl. 8.42 lokal tid med kurs mod San Francisco International Airport. Omkring kl. 9.28 kaprede terrorister flyet og fløj mod Washington D.C. formodentlig i den hensigt at ramme enten Capitol Hill eller Det Hvide Hus. Efter at passagererne begyndte at ringe til familie og myndigheder for at fortælle om kapringen, gik det op for dem, at andre fly var blevet kapret og fløjet ind i World Trade Center 1 og 2. Det stod derfor klart, at kapringen af Flight 93 ikke var en almindelig kapring, men en selvmordsmission. Nogle af passagererne besluttede derfor at prøve at overmande terroristerne i håb om at genvinde kontrollen med flyet. Før de nåede at erobre cockpittet, valgte terroristerne imidlertid at styrte flyet i jorden. Samtlige passagerer, besætningsmedlemmer og terrorister omkom.3, 4, 5

Logik

Hvis man fremsætter påstanden, gør man sig også skyldig i at selektere nyhedsstof særdeles subjektivt og på en manipulerende måde, hvor man bevidst ignorerer vigtige oplysninger, som i det her tilfælde dementerer hændelsen. Modsat konspirationsteoretikere er journalister netop uddannet til og har erfaring i nyhedsformidling. Deres job er tofoldigt: De skal rapportere om, hvad der sker i øjeblikket ud fra, hvad de selv og vidner oplever, men efter støvet har lagt sig, og langt flere informationer er kommet ind, er deres lige så vigtige opgave at samle sammen og vurdere, hvad der så skete. I tiden efter terrorangrebet blev årsager og faktiske begivenheder kortlagt grundigt, og de forkerte oplysninger blev sorteret fra. Derfor har vi en langt bedre underbygget historie, end den vi fik i de kaotiske timer under terrorangrebet.

Forkerte nyheder

Det sker hele tiden, at forkerte informationer bliver bragt i nyhederne.

Dewey defeats Truman

Et af de mest berømte eksempler på en forkert nyhed indtraf, da Thomas E. Dewey blev udråbt som vinder af det amerikanske præsidentvalg i 1948, selvom det viste sig, at hans modstander Harry S Truman faktisk havde vundet 6.
Harry S Truman med den famøse avisforside

Titanic

Et andet eksempel stammer fra det berømte skibsforlis Titanic, der foranledigede denne forside fra en avis i New York7:
Af de 2.223 passagerer mistede 1.513 livet.8

Anders Behring Breivik

Dagen efter den norske terrorist Anders Behring Breivik den 22. juli 2011 detonerede en bombe i Oslos regeringskvarter og derefter myrdede løs på den nærliggende ø Utøya, fastslog det norske politi, at der var mindst 80 dræbte på øen 9. Tallet blev den 25. juli nedjusteret til 68 10, 11.

Yderligere problemer

Påstanden om, at Flight 93 blev bortført, er yderligere i modstrid med påstanden om, at Flight 93 blev skudt ned. Flyet kan ikke både være bortført og skudt ned. Desuden forudsætter påstanden om bortførelse en lang række uafklarede punkter, nemlig: Hvor er passagererne så? I skjul? Henrettede? Hvor er flyet? Destrueret? Gemt? Og ikke mindst ville det kræve en udvidelse af konspirationen til at omfatte mange mennesker, der skulle bistå med dels bortførelse af flyet og dels bortskaffelse af passagerne eller ligene af samme samt at kunne fifle med radardata og lufttrafikkommunikation. For slet ikke at tale om alle dem, der så skulle være med til at konspirere om de vrag- og ligdele, der blev fundet i Shanksville, Pennsylvania, som jo i den logik måtte være forfalskede. Alt sammen uden at en eneste har talt over sig siden 2001.

Konklusion

Påstanden er med andre ord:
  • Manipulerende
  • Uden vidner
  • I modstrid med andre påstande

Kilder

  1. UAL Flight 93 Landed Safely At Cleveland Hopkins AirportFlight 93 Did Not Crash In Pennsylvania!, YouTube
    ”Det første billede af flystyrtet viser et stort krater, hvor en Boeing 737 blev smadret i små dele. Flyet styrtede til jorden kort efter start i en kraftig stort. Flyet var på vej til Nigerias hovedstad, og skulle angiveligt have haft nogle af Nigerias ledende medarbejdere ombord.” Så hvis flyet ikke styrtede ned i Shanksville, hvor så? Er du klar til dette her? Cleveland. Loose Change 2nd Edition, 911avisen.dk
  2. Plane Lands In Cleveland; Bomb Feared Aboard
  3. Dementi, Liz Foreman
  4. 9/11 Commission Report, side 10-14
  5. Kommunikation med Flight 93, Air Traffic Control
  6. Flight path, Flight 93, National Transportation Safety Board
  7. Dewey Defeats Truman, Wikipedia
  8. Evening Sun, New York, 15. april 1917
  9. Titanic, Survivors, victims and statistics, Wikipedia
  10. Norsk politi: Mindst 80 er dræbt i skudmassakre på ø, Politiken, 23. juli 2011
  11. Reduceret dødstal: 68 mistede livet på Utøya, Politiken, 25. juli 2011
  12. Ikke overraskende at dødstallet er mindre, JyllandsPosten, 25. juli 2011

Q & A