Den konspirationsteoretiske retorik

Af Steen Svanholm & Claus Flodin Larsen

Abstract
Steen Svanholm & Claus Flodin Larsen, editors, redaktion@911facts.dk
The rhetoric of conspiracy theory
The perception of conspiracy theories has changed in the past decade and a half, due to the increased interest from psychologists and sociologists. Believers are not mentally deviating from the general population or come from any social, economic, educational, political, or ethnic outliers. However, their rhetoric exhibit distinct, identifiable patterns. These patterns are deceptive and manipulating, and, given the subversive and destructive nature of conspiracy theories, recognizing these rhetorical patterns provides a helpful countermeasure in order to decrease the proliferation of the theories. This article provides a background on conspiracy theories, the people believing in them, why they become believers (Harrit Syndrome), as well as rhetorical examples, and how to counter these.
Keywords
Conspiracy theories, Truth Movement, falsification of history, September 11, Harrit Syndrome.

Den 11. september og Sandhedsbevægelsen

Terrorangrebet på USA den 11. september 2001 var en skelsættende historisk begivenhed, der på mange måder definerer den tid, vi lever i. Angrebet betød ikke blot en opvågnen til en hverdag, hvor vi alle måtte erkende vores sårbarhed over for angreb med simple midler på trods af vores højtudviklede teknologiske civilisation og omfattende militære kapacitet. Det var også en begivenhed, der gav anledning til nogle meget udbredte konspirationsteorier, der kan fortælle en hel del både om konspirationsteorier generelt og om den tid, vi lever i.

Konspirationsteorier er langtfra et nyt fænomen. Men med internettet og tilhørende effektive søgemaskiner, der blev alment tilgængelige i begyndelsen af det nye årtusinde, er antallet af konspirationsteorier og især udbredelsen af dem eksploderet. På denne måde har vandrehistorier baseret på sladder og udokumenterede påstande opnået indflydelse på samfundet på nye måder.

Det var ikke uventet, at der efter terrorangrebet den 11. september 2001 ville opstå alternative forklaringsmodeller på, hvem der var ophavsmænd til angrebet, og hvordan det var blevet gennemført. Dette kendes fra andre lignende begivenheder. Det nye var imidlertid, at der med udgangspunkt i USA, opstod en regulær bevægelse, Sandhedsbevægelsen eller The Truth Movement, som efterfølgende har stået for en omfattende produktion og spredning af konspirationsteorier om terrorangrebet. Bevægelsen har primært baseret sin kommunikation på digitale platforme, hvilket har gjort den i stand til at sprede hundredvis af konspirationsteorier så effektivt, at teorierne målt i antal hits har udkonkurreret de officielle forklaringer og videnskabelige undersøgelser på søgemaskinerne, herunder primært Google og YouTube.¹

Sandhedsbevægelsen afviser alle officielle forklaringer på angrebet, hvilket indebærer en afvisning af samtlige undersøgelser, rapporter, videnskabelige studier² og også det efterfølgende retsopgør med de overlevende terrorister.³ I stedet har bevægelsen den opfattelse, at samtlige undersøgelser og rapporter blot skal fungere som skalkeskjul for ‘sandheden’ bag angrebet, der i virkeligheden er planlagt og udført af en hemmelig gruppe magtfulde personer. På den baggrund kræver Sandhedsbevægelsen, at der gennemføres en såkaldt ”ny, uvildig undersøgelse” af terrorangrebet, og at denne undersøgelse ikke skal gennemføres af hverken myndigheder eller retssystemet.⁴

Sandhedsbevægelsen må dog i dag antages at være længere fra målet om en ”ny, uvildig undersøgelse” end nogensinde. Bevægelsen etablerede sig nemlig fra begyndelsen som en græsrodsbevægelse, eller måske mere korrekt en ‘antiautoritær folkebevægelse’ uden central ledelse eller kontrol. Dette har på den ene side betydet, at bevægelsens konspirationsteorier primært er blevet spredt via internettet og derfor sagtens kan have vundet tilslutning blandt et relativt højt udsnit af befolkningen, men på den anden side har manglen på overordnet koordinering betydet, at ingen i bevægelsen, selv ikke de mest toneangivende, har formået eller ønsket at formulere et konkret krav til en sådan undersøgelse.⁵ I stedet har man valgt en ‘strudsepolitik’, der består i en massiv, men ufokuseret, kritik af de officielle undersøgelser formodentlig i håbet om, at dette vil have en effekt. Bevægelsen afstår fra selv at tage ansvar eller at melde klart ud, og man har end ikke kunnet blive enige om, hvem der kan tale på bevægelsens vegne. Udefra ser det ud til, at man reelt har mistet håbet om, at den ønskede uvildige undersøgelse kan blive en realitet.

I stedet gentages de samme konspirationsteorier igen og igen, uanset at disse forlængst er tilbagevist som usande. Denne taktik er også kendetegnende for en af bevægelsens mest berømte profiler, den pensionerede danske lektor i kemi, Niels Harrit. Harrit har i mere end ti år fremført sine kontroversielle teorier i stort set alle tænkelige sammenhænge; tv, radio, dagspressen, i mere end 350 offentlige foredrag og sågar i by- og landsretten, hvor hans teorier kom til at spille en central rolle i den injuriesag, han anlagde – og tabte – mod Weekendavisen, der havde kaldt ham “en tosse” (Ramskov 2013).

Forskning

Det er først inden for de seneste 10-15 år, forskningen for alvor har fattet interesse for konspirationsteorier og konspirationsteoretikere (se f.eks. Brotherton 2016, Dyrendal, Robertson & Asprem 2018). Dette har ført til en ændring i synet på, hvordan man må forstå fænomenet. Hvor man tidligere nok opfattede konspirationsteoretikere som afvigende, måske endda mentalt ustabile, borgere, så har forskningen nu påvist, at der generelt er tale om helt almindelige mennesker, der ikke i andre sammenhænge vækker opsigt (Uscinski & Parent 2014). På trods af at konspirationsteorier ofte kan fremstå som både absurde, forvirrede og selvmodsigende, og kan være formuleret i et meget følelsesladet, måske endda aggressivt og også infantilt sprog, understøtter demografiske data ikke, at konspirationsteoretikere som udgangspunkt skulle være hverken psykisk syge eller hjælpeløse personer. De har både arbejde, familier, uddannelse og er ofte meget socialt aktive og bevidste (Shermer & Linse 2014).

911facts.dk

Konspirationsteorier har mange ligheder med religiøse forestillinger. Begge dele fremstår ofte utrolige og endog absurde, men hvor det i reglen ikke giver nogen mening at underkaste religionernes objektive sandhedsværdi nærmere undersøgelse, så postulerer konspirationsteorierne at besidde en sandhed, der faktisk lader sig efterprøve.

Netop dette har denne artikels forfattere bestræbt sig på at gøre, siden vi i 2011 søsatte hjemmesiden 911facts.dk. Her har vi foreløbig set nærmere på omkring 100 påstande om terrorangrebet den 11. september 2001, påstande, der primært er fremsat af danske konspirationsteoretikere. Der er som regel tale om påstande, der stammer fra USA, hvor de er blevet tilbagevist af folk, der lige som os arbejder med at efterprøve påstandene. Da den danske del af Sandhedsbevægelsen, herunder især Niels Harrit, har fået en del omtale, fandt vi, at der var behov for at se på påstandene ud fra et dansk perspektiv. 911facts.dk er således den eneste danske hjemmeside, der ser med kritiske øjne på konspirationsteorier om terrorangrebet den 11. september 2001.

Med udgangspunkt i denne hjemmeside har vi undersøgt, det man kunne kalde ‘den konspirations-teoretiske retorik’. Vores data er primært indsamlet via et Facebook-debatforum, der hele tiden har været tilknyttet hjemmesiden, og hvor alle, særligt konspirationsteoretiske aktører, frit har kunnet kommunikere med hinanden og med os. Dette er også foregået ved, at vi har opsøgt foredrag og demonstrationer arrangeret af konspirationsteoretikere. Dette har vi sammenholdt med den eksisterende forskning på området.

I denne artikel vil vi fokusere på de resultater, vi har opnået i forbindelse med vores arbejde med Sandhedsbevægelsen og dens udbredelse af forskellige konspirationsteorier vedrørende terrorangrebet i New York den 11. september 2001.

Baggrund

Formålet med Sandhedsbevægelsens aktiviteter er nøjagtig det samme, som kendes fra enhver anden konspirationsteoretisk bevægelse: Man ønsker at underminere den ”officielle forklaring” af et givent fænomen og samtidig vinde gehør for den opfattelse, at sandheden er blevet skjult eller fordrejet af en større konspiration af magtfulde aktører. Dette formål søges generelt opnået ved blankt at afvise myndighedernes dokumentation og bevismateriale og i stedet fremlægge egne alternative teorier.

Sandhedsbevægelsens overordnede fortælling om baggrunden for terror-angrebet den 11. september går således ud på, at det var planlagt og udført af en hemmelig konspiration bestående af ledende kræfter i den amerikanske regering, militæret, medierne, efterretningstjenesterne, rigmænd, det engelske kongehus og, ej at forglemme, jøderne og rumreptilerne.⁶ Deres argumenter vil derfor være designet til at undergrave den officielle forklaring, der typisk vil omtales i hånlige vendinger, og til at underbygge, hvad de selv forstår som sandheden.

Det må dog understreges, at Sandhedsbevægelsen ikke fremstår som en enig og samlet enhed. Der findes tværtimod inden for bevægelsen flere forskellige fraktioner med konkurrerende synspunkter. Efter mere end 17 år er man end ikke nået til enighed om, hvordan helt basale hændelser under angrebet den 11. september bør forstås og forklares.

I de første år efter angrebet var man i bevægelsen generelt tilhængere af den såkaldte LIHOP-forklaring, ”Let It Happen On Purpose”. Her blev det hævdet, at det ganske vist var Osama bin Laden og al Qaeda, der alene planlagde og udførte angrebet, men at daværende præsident George W. Bush og hans regering havde haft forhåndskendskab til planen. Når Bush undlod at gribe ind og forhindre angrebet, var det fordi, han så en fordel i at bruge det som en undskyldning for at starte krige rundt omkring i verden, fortrinsvis i Mellemøsten. Derved kunne han tilgodese sine rige venner i den amerikanske oliebranche. Senere ændredes dette sådan, at den dominerende teori blev MIHOP-forklaringen, ”Made It Happen On Purpose”, hvor bin Laden og al Qaeda lades helt ude af ligningen, mens Bush og hans sammensvorne anses som angrebets ophavsmænd.

Også i forhold til de enkelte dele af forløbet er der uenighed om, hvad man mener, der skete. Man slås helt åbent om, hvorvidt et fly ramte Pentagon, eller om det var enten en bombe placeret inde i Pentagon eller et missil eller en drone, der forårsagede ødelæggelserne. De to fly, der ramte tårnene i New York, anses af én fraktion for at være de kaprede fly, mens en anden fraktion hælder til, at flyene i virkeligheden var ombyggede og fjernstyrede helt uden passagerer og besætning. Hvad ødelæggelserne i New York angår, peges der af visse fraktioner på miniatombomber eller dødsstråler, mens den største fraktion fastholder, at ødelæggelserne var forårsaget af 10-100 tons sprængstof og hemmeligt, militært udviklet nanotermit⁷ (Harrit et al 2009).

Sandhedsbevægelsens løse struktur og interne splittelser betyder, at der ikke synes at være hverken kontinuitet eller logisk sammenhæng i den argumentaion, der udgår fra bevægelsens aktører. Argumenterne fremstår således både selektive, kriterieløse og inkompetente.

Det selektive ses f.eks., når vidneforklaringer, der (ofte uberettiget) menes at understøtte bevægelsens argumentation, gladeligt accepteres, mens vidneforklaringer, der understøtter de officielle forklaringer, uden videre forkastes med en begrundelse om, at disse vidner må være bestukket og/eller være en del af konspirationen. Internettets søgemaskiner hævdes på den ene side at undertrykke beviser på en konspiration, men anskues på den anden side som et alvidende leksikon, når en søgning synes at understøtte konspirationsteorien. På denne måde frasorteres automatisk alle kilder, der modsiger konspirationsteorierne.

Konspirationsteoretiske aktører illustrerer således med stor nøjagtighed det, der kendes som Dunning-Kruger-effekten: Jo mindre reel viden man besidder, desto større er tiltroen til konspirationsteoriens sandhedsværdi og overvurderingen af egne evner til at gennemskue tingenes rette sammenhæng.⁸ Den meget aktive danske konspirationsteoretiker, Jeppe Severin, omtaler ligefrem sig selv som et ”orakel” (Morgenthaler 2006). Niels Harrit påtager sig tilsvarende rollen som ekspert på områder som arkitektur, bygnings-konstruktion og kontrollerede sprængninger af store bygninger, alle områder, der ligger langt uden for hans reelle ekspertviden om kemi.

De fire debattrin

Vi blev relativt tidligt opmærksomme på, at konspirationsteoretikere typisk debatterer ud fra fire afgrænsede trin:

1. Forstillelse
2. Røgslør
3. Mudderkast
4. Flugt

Vores metode blev herefter at fastholde dialogen på åbningspåstanden, holde fokus på det væsentlige, tage påstanden alvorligt og efterprøve den indtil der blev fundet en konklusion.

1. Forstillelse

Konspirationsteoretikere præsenterer typisk deres sag som et spørgsmål om fakta, uanset at der reelt oftest vil være tale om holdninger og/eller præmature konklusioner. Argumentationen indledes ofte med udsagn, der umiddelbart søger at gøre tilhørerne positivt indstillet over for budskabet. Dette kan f.eks. ske ved at oplyse, at man selv er ”imod kriminalitet”, hvilket det jo kan være svært at være uenig i. Herefter vil man typisk søge at underminere troværdigheden af de officielle konklusioner ved f.eks. at pointere, at der aldrig har været foretaget en ”retslig, politimæssig undersøgelse af terrorangrebet”,⁹ og at de fysiske beviser, som ligger til grund for myndighedernes rapporter, dermed slet ikke eksisterer. Sandhedsbevægelsen lukrerer her på, at deres publikum generelt kun besidder et overfladisk kendskab til de udgivne undersøgelser og rapporter om terrorangrebet, hvorfor det bliver muligt at fremsætte sådanne udsagn, der strider imod de faktiske forhold.

2. Røgslør

Som eksempel på hvordan taktikken røgslør bringes i anvendelse, kan nævnes denne ofte fremsatte påstand: ”Hvorfor er der ingen vragrester af et fly ved Pentagon?”

Spørgsmålets kontekst er, at de officielle undersøgelser har fastslået, at et passagerfly fra American Airlines, flight 77, som led i terrorangrebet blev kapret af terrorister og fløjet ind i det amerikanske militære hovedkvarter, Pentagon.¹⁰ Det bemærkes, at spørgsmålet er fremsat som en konklusion, der forudsætter, at der faktisk ikke var nogen vragrester fra et fly ved Pentagon, men der gøres intet forsøg på at sandsynliggøre denne forudsætning.

Når vi heroverfor påpeger, at der rent faktisk er fundet vragrester af et fly ved Pentagon, og at dette er dokumenteret bl.a. ved talrige fotografier, så skifter taktikken: Nu hævdes det pludselig, at fotografierne er forfalskede eller at de slet ikke viser vragstykker fra et fly. Hvor man indledningsvis afviste, at der overhovedet var foretaget politimæssige undersøgelser i forbindelse med angrebet og også uden videre afviste, at der skulle være fundet vragrester af flyet ved Pentagon, flyttes debatten nu sådan, at den kommer til at angå validiteten af den dokumentation, der kan fremføres for eksistensen af begge dele. Herved afsløres det, at konspirationsteoretikerne udmærket kendte til både politimæssige undersøgelser og dokumentationen for vragresterne, men at de blot med deres retorik foregav noget andet. Det er denne form for taktik, vi kalder røgslør.

Herefter vil konspirationsteoretikerne forsøge at fokusere debatten på de amerikanske myndigheders påståede forfalskning af dokumentationen. Vores modsvar hertil er at fastholde, at der er dokumentation for, at et fly forulykkede ved Pentagon, og at der modsat ganske mangler beviser for, at dette ikke skulle være tilfældet. Vi opfordrer dermed til, at konspirationsteoretikerne fremlægger beviser for deres påstand. Dette fører typisk over i nogle påstande om, at vragresterne f.eks. er placeret til formålet og/eller stammer fra en helt anden flytype, uden at dette dog nærmere dokumenteres. Man bemærker, at sådanne påstande forudsætter, at det nu anerkendes, at der faktisk er blevet fundet vragrester, og at der eksisterer fotodokumentation for dette. Men da der fortsat udelukkende er tale om påstande uden nogen form for dokumentation, har vi i vores argumentation fastholdt, at man ikke kan bevise en påstand ved at fremsætte en ny påstand. Denne fastholdelse får typisk konspirationsteoretikerne til at gå over til næste trin.

3. Mudderkast

Her forlader vores moddebattører typisk debatnivaeuerne forstillelse og røgslør og forfalder til mudderkast. Vi kan blive anklaget for alt mellem himmel og jord, f.eks. at vi er uvidende og dumme, eller at vi er betalt af dem, der i følge Sandhedsbevægelsen i virkeligheden står bag terrorangrebet, typisk CIA, FBI, George Bush – eller jøderne.

Vores modtræk er fortsat at fastholde debatten på det oprindelige emne, hvilket som regel hurtigt fører konspirationsteoretikerne over til næste debat-trin; flugt.

4. Flugt

Når vores moddebattører beslutter sig for at forlade debatten, sker det ofte med en fyndig afskedssalut i stil med: ”I er for dumme at snakke med”, ”Jeg gider ikke spilde tid på jer mere” eller endnu en anklage om, at vi skulle være en del af den konspiratoriske mørklægning.

Interessant nok oplever vi hyppigt, at samme debattører gentagne gange vender tilbage til vores forum. Det kan enten være med en helt ny påstand eller med en genoptagelse af noget, som vi allerede har uddebatteret. Da sker det ofte uden henvisning til den tidligere debat, som om det er et helt nyt emne, der tages op.

De her beskrevne fire debattrin kan med fordel anvendes til at identificere en konspirationsteoretiker i en given debat. Det sker, at der springes et eller flere trin over, eller at de optræder i en anden rækkefølge, men vi har aldrig oplevet, at en konspirationsteoretiker debatterer uden for disse trin.

Manipulativ argumentationsform

Et andet typisk træk ved konspirationsteoretisk retorik er, at den ofte vil være præget af forskellige former for manipulation. Vores feltarbejde viser, at dette generelt gælder for konspirationsteoretiske argumenter, især når der er tale om argumenter af en vis teknisk karakter f.eks. i forbindelse med månelandinger og mordet på John F. Kennedy. Nedenfor vil vi dog for kontinuitetens skyld udelukkende benytte eksempler fra terrorangrebet den 11. september 2001.

Det normale gøres unormalt

Den manipulatoriske argumentation viser sig f.eks. ved en taktik, der går ud på at fremstille noget, der reelt er helt normalt som noget unormalt. Herved skabes en illusion om, at konspirationsteoretikerne på snedig vis har fået øje på noget, som ingen andre har bemærket. Dette kan så igen anvendes som en afsløring af, at myndighederne f.eks. må have haft forhåndsviden om terrorangrebet og måske endda har en finger med i spillet. Denne form for manipulation kan lykkes, hvis folk ikke ved så meget om myndighedernes normale procedurer. Som eksempler på denne taktik kan følgende nævnes:

a. ”Overvågningsvideoer fra Pentagon blev konfiskeret”
Det påstås f.eks., at det er mistænkeligt, at videooptagelser fra overvågnings-kameraerne omkring Pentagon blev konfiskeret af myndighederne. Hermed antydes det, at myndighederne dermed søgte at skjule vigtig information.

I virkeligheden er det dog en helt almindelig procedure, at efterforskere og politi hurtigst muligt indsamler bevismateriale, herunder videooptagelser, fra gerningssteder. Der er derfor intet unormalt i, at dette også skete i dette tilfælde. Det ville tværtimod være besynderligt og dårligt politiarbejde, hvis man ikke havde gjort det.¹¹
b. ”Flykaprerne blev identificeret for hurtigt”
Det påstås desuden, at flykaprerne blev identificeret alt for hurtigt. Hermed antydes det, at myndighederne på forhånd havde viden om angrebet og de 19 flykapreres identitet.

Men myndighederne benyttede en helt normal procedure. De gennemgik passagerlisterne for de fire fly og kunne straks konstatere, at tre af passagererne allerede stod på immigrationsmyndighedernes overvågningslister. Derfor var der grund til at undersøge dem nærmere. Man kunne ret hurtigt konstatere, at de tre passagerer havde personlig kontakt til andre af passagerne. Nogle af dem havde samme bopæl og nogle brugte samme telefonnumre ved bestillingen af flybilletter. De 19 personer var således de eneste passagerer, der havde kontakt til hinanden på tværs af de fire fly, der blev kapret til terrorangrebet. Der er med andre ord intet unormalt i, at kaprerne blev identificeret efter ganske få dage.¹²

Det usædvanlige gøres umuligt

En anden type af manipulatorisk argumentation består i at påstå, at noget, der er usædvanligt, slet og ret er umuligt. Det retoriske formål består her i, at man dermed kan afvise evidensen af den dokumentation, som myndighederne har fremlagt. På denne baggrund vil man samtidig kunne mistænkeliggøre og latterliggøre de myndigheder, der har fremlagt dokumentationen. Følgende eksempler kan nævnes:

a. ”Det er aldrig sket før, at højhuse er kollapset ved brand alene.”
Der henvises her til de tre høje bygninger i World Trade Center-komplekset (herefter WTC), der alle kollapsede under angrebet: WTC 1 og 2, også kendt som ‘tvillingetårnene’, og WTC 7, som lå ca. 100 meter nord for WTC 1. De officielle undersøgelser af bygningernes kollaps konkluderede, at WTC 1 og 2 kollapsede som følge af de brande, der opstod, efter at tårnene var blevet ramt af flyene.

Heroverfor hævder konspirationsteoretikerne, at det i givet fald er første og eneste gang i historien, at sådanne højhuse, der overvejende er bygget op som stålkonstruktioner, er kollapset alene som følge af brand. Dette anses derfor som en umulighed, og det konkluderes, at de tre bygninger i stedet må være blevet ødelagt ved kontrollerede sprængninger.

I denne argumentation udelader konspirationsteoretikerne dog, at man under normale omstændigheder ville have haft mulighed for at bekæmpe de opståede brande. Under angrebet var omstændighederne dog så ekstreme, at brandfolkene hverken havde tid, vand eller tilstrækkeligt udstyr til at udføre deres arbejde på normal vis. Det udelades også, at netop det forhold, at husene var bygget over stålkonstruktioner, havde afgørende betydning for katastrofens udvikling: Stål mister bæreevne i takt med at det opvarmes, og ved temperaturer på ca. 600 grader celcius, som undersøgelser har påvist, det var tilfældet her, så vil bæreevnen være reduceret til ca. det halve. Dette har medført, at vægten af de overliggende etager fik WTC 1 og 2 til at kollapse henholdsvis 102 og 56 minutter efter flykollisionen.

Det er dog i særlig grad den tredje bygning, WTC 7, der har påkaldt sig konspirationsteoretiske spekulationer. Denne bygning blev nemlig ikke ramt af noget fly, men kollapsede alene som følge af en brand, der opstod samtidig på flere etager. Denne brand blev påsat af vragdele, der blev spredt over et stort område, da WTC 1 kollapsede. Dette er dog heller ikke nær så usædvanligt, som konspirationsteoretikerne lægger op til. Da det var lykkedes at evakuere alle, der opholdt sig i WTC 7, valgte myndighederne at koncentrere hele indsatsen om WTC 1 og 2. Det betød, at branden i WTC 7 udviklede sig uhindret over ca. 7 timer, inden det styrtede sammen. På dette tidspunkt havde stålkonstruktionen nået så kraftig en ophedning, at bæreevnen var svækket.¹³

b. ”Flight 77 kunne ikke have fløjet den rute”
Radardata har påvist, at flight 77 umiddelbart før det ramte Pentagon, først fløj med kurs direkte mod Pentagon, men derefter foretog en skarp drejning på ca. 330 grader, inden det skiftede kurs og igen fik retning direkte mod bygningen.

Konspirationsteoretikerne hævder her, at sådan en skarp drejning slet ikke kan lade sig gøre. De mener derfor, at flyet må have været fjernstyret, og at dette kun ville kunne lade sig gøre, hvis det var den amerikanske regering, der stod bag.

Forklaringen er dog formentlig den, at da flyet umiddelbart før drejningen befandt sig i 5.000 fods højde og dermed havde en ringe sigtbarhed i forhold til bygningen, ville piloten være nødt til at foretage et meget vanskeligt dyk, hvis angrebet skulle lykkes. Han valgte i stedet at dreje de 330 grader og samtidig dykke gradvist fra 5.000 fod til 2.000 fod, hvorefter bygningen kunne rammes uden stort besvær. Data fra flyets sorte boks understøtter denne forklaring.¹⁴

Det misforståede anses som bevis

En tredje form for retorisk manipulation består i at benytte misforståelser til at producere ‘beviser’ til støtte for konspirationsteorien. Der zoomes ind på nogle detaljer, som isoleret set kan forekomme tvetydige, for derefter at fortolke dem mere eller mindre bevidst som noget, der kan få betydning for helheden og den konklusion, der må drages heraf. Dette er dog kun muligt, fordi man undlader at sætte de fremhævede detaljer i sammenhæng med anden form for dokumentation og andre observationer.

a. ”Eksplosioner i bygningerne”
Det er eksempelvis denne taktik, der kommer i anvendelse, når konspirations-teoretikerne fremlægger lydoptagelser af høje brag og eksplosioner i området omkring WTC-komplekset, hvilket efter deres mening dokumenterer, at der var sprængstoffer placeret i bygningerne.

Faktum er imidlertid, at sådanne brag og eksplosioner kan have mange årsager i forbindelse med en så omfattende katastrofe, som tilfældet var her. Der kan f.eks. være tale om brændende biler eller eksploderede trykflasker. En påvisning af sprængstoffer ville kræve mere omfattende tekniske beviser, f.eks. kemiske spor, og selv dette ville ikke kunne stå alene som bevis for, at det var sprængstoffer, der fik bygningerne til at kollapse.

Spørgsmålet er, om konspirationsteoretikerne er klar over dette. I hvert tilfælde må det konstateres, at de helt ignorerer, at der ikke findes nogen form for faktuel dokumentation, der kunne understøtte teorien om sprængstoffer. Der er ikke fundet kemiske spor, der findes ingen vidner, som har set noget, der kunne tolkes som transport eller placering af sprængstoffer inde i bygningerne. Selv de lydoptagelser med eksplosioner, der fremlægges som ‘bevis’, lyder anderledes, end hvad der kendes fra kontrollerede sprængninger i forbindelse med nedrivning.¹⁵

b. ”Pull it betyder ordre til sprængning”
En anden misforståelse, der hos konspirationsteoretikerne har fået status af ‘bevis’, stammer fra dokumentarfilmen America Rebuilds – A Year at Ground Zero, hvor ejeren af WTC 7, Larry Silverstein udtaler:

I remember getting a call from the fire department commander telling me they were not sure they were going to be able to contain the fire. And I said, ‘you know, we’ve had such terrible loss of life, maybe the smartest thing to do is, is pull it’, and they made that decision to pull, uh, and we watched the building collapse.¹⁶

Konspirationsteoretikerne misforstår her – bevidst eller ubevidst – udtrykket pull it. De tror, at det er et slangudtryk i nedrivningsbranchen for en kontrolleret nedrivning med sprængstoffer, og at Silverstein dermed skulle have talt over sig for åben skærm. Men det er ikke tilfældet. Det, Silverstein refererer til, er, at mandskabet skal trækkes ud fra området, da bygningen alligevel ikke står til at redde, og brandfolkene ikke har tilstrækkeligt udstyr til at kunne bekæmpe branden.¹⁷

Det ligner, altså er det

En fjerde form for manipulatorisk retorik består i at hævde at noget, der ligner, er noget, der er. Formålet hermed er, at forlede modtageren til at godtage en påstand som et fasttømret faktum, selv om der i realiteten er tale om en mulig fortolkning af et indicium. Accepteres påstanden som et faktum, opnår man samtidig, at modtageren ikke vil føle sig ansporet til at opsøge andre mulige forklaringer.

a. ”Dannelse af enorme varme vulkanlignende støvskyer”
Et tydeligt eksempel på denne taktik ses, når det af konspirationsteoretikerne hævdes, at de store støvskyer, der opstod i forbindelse med kollapset af WTC 1 og 2, skulle være identiske med såkaldte pyroklastiske skyer. Sådanne skyer er kendetegnet ved at være opvarmet til så høje temperaturer, at de ville kunne smelte stålet i bygningerne, og det påstås, at temperaturerne skulle skyldes sprængstoffer og nanotermit.

I virkeligheden er der intet, der tyder på, at disse støvskyer var særligt varme, hvilket også fremgår af, at ingen af de mennesker, der opholdt sig inde i skyerne, blev forbrændt. I øvrigt kan sådanne skyer ikke i sig selv være tegn på tilstedeværelsen af sprængladninger, idet det vel dårligt kan undgås, at der dannes støvskyer, når 400 meter høje bygninger med vægge af gips og letbeton kollapser.¹⁸

b. ”Kollaps i frit fald”
Et andet eksempel på en konklusion af typen “det ligner, altså er det” opstår, når konspirationsteoretikerne mener, at der mens WTC 1 og 2 kollapser kan ses små eksplosioner under kollapsfladen, altså netop der hvor kollapset er nået til på vej ned gennem bygningerne. Dette hævdes at være ‘bevis’ på, at der er tale om kontrollerede sprængninger.

Det må hertil anføres, at det er korrekt, at der ved bygningernes kollaps flere steder ses støv og bygningsmateriale presset ud under kollapsfronten. Dette er dog helt forventeligt og har intet med sprængstoffer at gøre. Når en bygning kollapser, presses luften i bygningen sammen. Lufttrykket forplanter sig ned gennem hele bygningen, hurtigere end den kollapser. Derfor kan man se, at luften bliver trykket ud forskellige steder, der hvor lufttrykket lettest kan komme ud.¹⁹

Svag evidens er stærk evidens

Et femte eksempel på manipulatorisk retorik består i at præsentere en svag evidens som en stærk evidens. Formålet er her at opnå, at opmærksomheden fæstnes ved netop denne ‘stærke evidens’, fremfor ved det samlede billede af begivenheden, og at uklare beviser sidestilles med klare beviser. Dermed håber konspirationsteoretikerne, at de kan give det indtryk, at der er dokumentation for deres alternative forklaringer.

a. ”Overvågningsvideo viser intet fly”
Som eksempel på denne retoriske taktik hævder konspirationsteoretikerne, at to overvågningskameraer, der var opsat uden for Pentagonbygningen og som tilfældigvis pegede i retning af kollisionsstedet, burde have optaget flyene på deres overvågningsfilm. Der er imidlertid ingen tydelige billeder af fly på de to film. Deraf konkluderes det, at der slet ikke var noget fly.

Denne konklusion tager imidlertid ikke hensyn til, at de to kameraer var beregnet til at overvåge bygningens indgang, hvorfor de kun var indstillet til at optage ét billede i sekundet. Det er således fuldt ud forventeligt, at der ikke på filmene ses et tydeligt billede af et fly, der flyver forbi med mere end 800 km/t. Der ses dog et sløret billede, og eksplosionen på bygningens facade fremgår tydeligt.

Disse slørede billeder må med andre ord betragtes som et svagt bevis, men i konspirationsteoretikernes argumentation bliver de brugt som et stærkt bevis. Samtidig ignoreres det, at der findes adskillige andre former for dokumentation på flyets tilstedeværelse, f.eks. flyvragrester, flypassagerernes dna-spor på disse flyvragrester og data fra flyets sorte boks.²⁰

b. ”Øjenvidner så ikke noget fly”
Et andet eksempel er, at konspirationsteoretikerne lægger uforholdsmæssig megen vægt på de øjenvidner ved Pentagon, der synes, at de hørte eller så noget andet end et fly, eller som ikke observerede noget præcist.

Dermed ignoreres det, at der var mere end hundrede vidner til angrebet, og at alle, der med sikkerhed oplyser at have gjort observationer, rapporterer, at de har set et fly. Dertil kommer alle de tekniske beviser som nævnt ovenfor.²¹

Hvordan skabes en konspirationsteoretiker?

Ud over en identifikation af ‘den konspirationsteoretiske retorik’ har vores arbejde med 911facts.dk også resulteret i et forslag til en forståelsesramme for, hvordan udviklingen fra ikke-konspirationsteoretiker til konspirations-teoretiker foregår. Vi har baseret vores forståelsesramme på den eksisterende psykologiske forskning samt på vores eget feltarbejde. Vi opererer her med to grundlæggende udviklingstrin; ‘prædisposition’ og ‘åbenbaring’.

Prædisposition

Det fremgår af forskningen på området, at personer, der har en tendens til at fatte lid til konspirationsteorier, som udgangspunkt har en lavere grad af tiltro til andre mennesker og/eller samfundsinstitutioner end gennemsnittet.²² De har en oplevelse af modgang eller af at være blevet svigtet. Hvis denne oplevelse fastholdes over længere tid, kan det medføre en følelse af at have tabt kontrollen over sit liv, hvilket forstærkes, såfremt oplevelsen af tab indtræffer flere gange. Mange mennesker, måske alle, oplever i løbet af et livsforløb både tab af tillid og af kontrol. Men personer, der ender som konspirationsteoretikere, er kendetegnet ved at vælge en bestemt strategi i bestræbelsen på at genvinde kontrollen. Hvor et gennemsnitsmenneske vil være tilbøjelig til mere eller mindre at acceptere, at modgang forekommer, så vil en person med anlæg for konspirationsteorier i stedet begynde at lede efter nogen eller noget, der har skylden for det svigt eller den modgang, man oplever. Mister en sådan person f.eks. sit job, så vil årsager som nedskæringer eller uegnethed til jobbet ikke være tilfredsstillende forklaringer. Der må ligge et komplot bag. Får man ikke sin ansøgning igennem hos kommunen, så kan det umuligt være, fordi de kommunale regler eller budgetter ikke tillader det, men fordi kommunen har set sig ond på én. Taber man en retssag, er det ikke fordi lovgivningen nu engang er indrettet sådan, men fordi dommeren er styret af magtfulde loger eller andre hemmelige, subtile motiver.

På denne måde oplever personen at genvinde kontrollen på to måder: Dels bliver al modgang og svigt dermed forklaret og ansvaret placeret, og dels fritages han eller hun også selv for at bære på dette ansvar, hvilket i sig selv kan opleves så befriende, at kontrollen alene derved genvindes.

Type I og Type II

I vores arbejde med 911facts.dk har vi yderligere bemærket, at mennesker med ovennævnte konspirationsteoretiske personlighedstræk forekommer i to forskellige typer, opdelt efter i hvor høj grad konspirationsteorierne anvendes til at forklare verdens fortrædeligheder.

Type I, eller ‘novice-typen’, opfatter konspirationerne som enkeltstående fænomener, som er planlagt og udført af isolerede hemmelige selskaber eller af individuelle personer. Her finder man den konspirationsteoretiker, der mener, at det var George W. Bush, der stod bag terrorangrebet den 11. september, at vaccine forårsager autisme, eller at kommunen har saboteret en ansøgning fra vedkommende, fordi borgmesteren er medlem af en hemmelig loge, som har skjulte motiver. Type I-konspirationsteoretikeren ser dog ikke flere konspirationer som forbundne, og de konspiratoriske forestillinger er ikke så dominerende for typen, at han/hun ikke kan tale om andet.

Type II, eller ‘Prædikant-typen’, er derimod helt opslugt af tanker om, hvordan hele verden er styret af et system af forskellige konspirationer, der er forbundet på kryds og tværs og styret i et fællesskab mellem flere magtfulde grupperinger. Denne type er nærmest ude af stand til at føre en samtale om andet end sine forestillinger om disse konspirationer og konspirationssammenhænge, hvorfor enhver samtale ofte får karakter af en prædiken om “budskabet”.

Åbenbaring

Er man psykologisk prædisponeret for at søge konspiratoriske forklaringer på modgang og svigt, vil udviklingen til egentlig konspirationsteoretiker ofte gå gennem en ‘åbenbaring’. Denne udvikling kan ske direkte fra ikke-konspirationsteoretiker til type II-konspirationsteoretiker eller i flere trin fra ikke-konspirationsteoretiker til type I og derfra til type II. Men i begge tilfælde kræver det en åbenbaringslignende, livsændrende oplevelse. Alt vil herefter stå i forklarelsens lys: Man er blevet løjet for! Al modgang har en fælles årsag. Nogen står bevidst bag modgangen. Det må være en konspiration!

Åbenbaringen er en begivenhed, der ændrer personens liv fuldstændigt. Den sætter ikke kun vedkommende i stand til at forklare et enkelt tilfælde af modgang og svigt. Det, der præsenteres, er en totalforklaring: Verden er ikke kaotisk og uoverskuelig, fyldt af diffus ondskab og uforudsigelige trusler, nej, den er tværtimod et systematisk, ordnet sammenhængende hele, hvor trusler og ondskab er sat i værk af relativt få mennesker. Ondskaben kan identificeres, systematiseres, overskues og forudses. Ved at indse dette opnås en følelse af at have genvundet kontrollen over sit liv, fordi truslerne nu har fået en forankring og er blevet identificeret. Samtidig fastholdes dog opfattelsen af, at nogen eller noget har ondt i sinde.

En åbenbaring opstår ikke ud af det blå. Den opstår, når betingelserne for en åbenbaringsoplevelse er til stede.²³ Det kræver en prædisponeret person, en følelse af kontroltab og en påvirkning udefra. Som illustration af hvordan et udviklingsforløb fra ikke-konspirationsteoretiker til en, endog overordentlig aktiv, konspirationsteoretiker typisk kan se ud, vil vi i det følgende gennemgå det forløb, der kendes om Danmarks nok bedst kendte konspirationsteoretiker, pensioneret lektor i kemi ved Københavns Universitet, Niels Harrit.

Case: Niels Harrit

Tab af tillid og kontrol

Niels Harrit har i det meste af sit voksne liv været associeret med den politiske venstrefløj. I 2008 modtog han Gelsted-Kirk-Scherfig-Prisen, der uddeles som hæder til organisationer eller kunstnere, der har gjort en særlig indsats for arbejderklassen eller har udrettet humanitære gerninger.²⁴ Harrit var i mange år aktiv i fredsbevægelsen, der fra midten af 1970´erne i udstrakt grad havde befolkningsmæssig støtte og opmærksomhed. Allerede fra begyndelsen måtte Harrit dog tåle, at det på trods af den folkelige støtte var småt med realpolitisk opbakning til fredsbevægelsens synspunkter. NATO´s dobbeltbeslutning om at placere Pershing II-raketter og krydsermissiler i de allierede europæiske lande vakte stor modstand i befolkningen, en modstand der måske medvirkede til, at beslutningen blev udskudt i nogle år, men dog alligevel ikke blev trukket tilbage. Den sovjetiske invasion af Afghanistan i 1979 medførte en stor splittelse internt i fredsbevægelsen, og den manglende succes med målsætningen om at gøre Europa atomvåbenfrit pustede også til utilfredsheden.

Harrit er kendt for at være en meget hård kritiker af Reagans omdiskuterede Stjernekrigsprojekt, både fra et sikkerhedspolitisk og et naturvidenskabeligt synspunkt. Harrit var af den opfattelse, at projektet slet ikke teknologisk ville kunne gennemføres, hvorfor han anså udgifterne hertil for at være et veritabelt røveri i milliardklassen fra den amerikanske befolkning.²⁵

I begyndelsen af 1980erne led fredsbevægelsen yderligere nederlag. Den var på dette tidspunkt domineret af Danmarks Kommunistiske Parti, og det forhold at bevægelsen ensidigt kritiserede USAs, men ikke Sovjetunionens, militære dispositioner var medvirkende til, at bevægelsen tabte opbakning. Selv militærets magtovertagelse i Polen i 1980 gav ikke bevægelsen anledning til kritiske kommentarer. Fredskongressen i København i 1986, der også var fortrinsvis kommunistisk domineret, blev det reelle endeligt for bevægelsen. Der viste sig her så fundamentale interne uenigheder, at det endda kom til håndgemæng, og derefter var det slut med befolkningens opbakning. Murens fald i Berlin i 1989 og den efterfølgende opløsning af Sovjetunionen satte siden et effektivt punktum for bevægelsens virke. End ikke Danmarks rolle som aktiv deltager i krigene i Afghanistan og Irak, som Harrit var modstander af, har kunnet genoplive fredsbevægelsen som meningsdanner i dansk politik.²⁶

De mange politiske nederlag taget i betragtning synes det nærliggende at antage, at Harrit som så mange andre på venstrefløjen har oplevet en stigende frustration over en samfundsudvikling, der er gået i den stik modsatte retning af, hvad han har kæmpet for. For Harrit har tillidstabet endda dobbelt karakter, idet det ikke kun er samfundet, der har udviklet sig i den gale retning; hans (tidligere) meningsfæller på venstrefløjen og i fredsbevægelsen har også i stort tal svigtet de oprindelige idealer til fordel for et mere højreorienteret standpunkt.

Kontroltabet er derfor tydeligt: Ikke kun er modstanden mod Harrits synspunkter overvældende, der kan heller ikke længere mobiliseres en fælles front mod de fjendtlige kræfter. Med dette in mente er det ikke så mærkeligt, hvis Harrit bogstaveligt talt må have følt sig kringsat af fjender.

Åbenbaring

Men i 2006 indtraf den begivenhed, der skulle ændre Harrits liv. Hans daværende kæreste, Pernille Grumme, fik anonymt tilsendt tre dvd’er, som de sammen så. Her så Harrit for første gang, hvordan WTC 7-bygningen kollapsede. Han har senere beskrevet begivenheden på denne måde:

Det var, da jeg så Bygning 7, som er den tredje skyskraber, styrte sammen, da jeg så den første gang, fordi den styrtede ned syv timer efter tårnene. Og der var jo altså kun to flyvemaskiner. Så når man ser sådan en bygning på 47 etager, 186 meter høj, styrte sammen på 6,5 sekunder, og man er naturvidenskabsmand, så tænker man: ’What?’ Og så skal man lige se det igen. Og så skulle jeg se det igen. Og så trykkede jeg på knappen ti gange, og munden røg længere og længere ned. Fordi… for det første havde jeg aldrig hørt om den bygning før. For det andet var der ikke nogen synlig grund til, at den skulle styrte sammen på den måde. Den styrter fuldstændig sammen. ’Zup’, siger den sådan, på 6,5 sekunder, og siden den dag har jeg ikke haft fri.²⁷

Det er værd at bemærke, at Harrit alene på grundlag af de tilsendte videoer på stedet blev overbevist om, at WTC 1, 2 og 7 måtte være ødelagt ved hjælp af kontrollerede sprængninger, og at det umuligt kunne være Al Qaeda, der havde udført angrebet. Dette konkluderer han alene på grundlag af de tre tilsendte videoer. Dette sker tre år før, han i 2009 udgiver sin egen rapport om sammenstyrtningerne, hvori han hævder at have fundet beviset på, eller som han selv kalder det: ”the loaded gun”, at der havde været placeret sprængstof inde i bygningerne. Dette skulle bestå i 10-100 tons nanotermit og sprængstoffer, der skulle være kørt ind i WTC-bygningerne på paller af ukendte personer.²⁸

Han konkluderede desuden, at den officielle forklaring vedrørende WTC 7-bygningen måtte anses som et falsum, selv om der på daværende tidspunkt endnu skulle gå to år før den endelige officielle rapport fra det amerikanske teknologiske institut udkom i 2008. Det kunne således se ud, som om Harrit kun søger efter beviser, der kan understøtte den opfattelse, han allerede har sat sig fast på. For en god ordens skyld skal det nævnes, at Harrit ikke selv opfatter sig som konspirationsteoretiker. Han har derimod den opfattelse, at alle, der tror på de officielle forklaringer, må betragtes som sådanne.²⁹

Perspektivering

Konspirationsteorier ligner således religiøse forestillinger på den måde, at de hævder en sandhed, der ikke er baseret på egentlig evidens, men dels hævdes ved anvendelse af en særlig retorisk strategi og dels virker ved at opfylde visse følelsesmæssige og verdensforklarende behov hos tilhængerne. Forestillingen om, at verden er styret af nogle identificerbare og klassificerbare men usynlige magter, skaber så at sige orden i det kaos, den enkelte konspirationsteoretiker har oplevet i sit liv. Men hvor religionerne ofte er forankret i forestillinger om, at nogle guddommelige kræfter – vel at mærke, hvis menneskene ellers arter sig efter gudernes vilje – har mulighed for at hjælpe og støtte menneskene, så skaber konspirationsteoretikerne orden i deres verden ved at identificere nogle kræfter, der udelukkende er negative, som ikke vil menneskene det godt, men kun har egen vinding for øje.

Konspirationsteoretikerne er derfor også kendetegnet ved konstant at føle sig truet og ved en konstant følelse af at skulle forsvare sig over for disse onde kræfter, som de er helt alene om at have identificeret. Der er således tale om en minoritetsgruppe, der føler stor frustration ved, at deres sandhed ikke nyder almindelig anerkendelse. Dette er muligvis forklaringen på, at konspirations-teoretikerne ofte reagerer meget skarpt, endog truende, på enhver anfægtelse af den konspirationsteori, de baserer deres verdensbillede på, og at der ofte ses en aktiv missionerende virksomhed knyttet til konspirationsteorierne.

Det er desuden kendetegnende, at der ofte er stærke, yderligtgående politiske ideologier knyttet til konspirationsteorierne. Det kan være fra både den yderste venstrefløj og højrefløj, og begge politiske modpoler kan findes repræsenteret inden for den samme bevægelse, sådan som det f.eks. er tilfældet med hensyn til Sandhedsbevægelsen.

Disse forhold, der utvivlsomt også betinger hinanden, at konspirations-teoretikerne konstant befinder sig i opposition til nogle overlegne magtfulde og truende kræfter, som det omgivende samfund ikke kan eller vil forstå faren af, kombineret med den yderligtgående politiske tilknytning giver grobund for, hvad man kan karakterisere som en radikalisering af den enkelte konspirationsteoretiker.

Denne radikalisering kan være problematisk på forskellige måder. Dels vil der ofte være bestræbelser på decideret historieforfalskning, der ignorerer faktuel viden om historiske begivenheder. Som et åbenlyst eksempel herpå kan nævnes holocaust-benægtelse, der søger at vinde sympati for den opfattelse, at nazisternes systematiske udryddelse af jøder under 2. verdenskrig aldrig har fundet sted (Lipstadt 1994). Sandhedsbevægelsens fortolkning af angrebet den 11. september 2001 er et andet eksempel.

Det problematiske ved konspirationsteoretikernes aktiviteter består i, at den retorik, der benyttes til udbredelse af de konspiratoriske forestillinger, på mange måder kan være svært gennemskuelig. Som vi har vist, vil man ofte foregive, at argumentationen er baseret på videnskabelig evidens, selv om den reelt er meget selektiv, direkte forkert og stærkt manipulatorisk.

Konspirationsteoretikerne understøtter på denne måde udbredelsen af mistillid til det samfund vi bor i, til vores fælles offentlige institutioner og til de grundlæggende samfundsmæssige strukturer. Den radikalisering, der gør sig gældende med hensyn til konspirationsteoretikerne, består således deri, at de virker ved at undergrave den tillid, som demokratiet bygger på. Det uheldige er, at dette ikke sker med saglige begrundelser og saglig kritik, men ved at fordreje fakta og ved manipulerende retorik. Et sundt demokrati fordrer altid en saglig kritik af samfundsinstitutioner, men også en nødvendig tillid til at disse fungerer på hensigtsmæssig måde. Konspirationsteorier er således en direkte trussel mod demokratiet, og vigtigheden af at begrænse deres indflydelse er derfor åbenlys.

Referencer

Retssager

• United States versus Zacarias Moussaoui – Criminal No. 01-455-A (2006), United States District Court Eastern District of Virginia

Foredrag

• Niels Harrit, foredrag, Studenterhuset i København, 5. september 2017.

Radioprogrammer

• Debat med Niels Harrit og Dan H. Andersen, P1, 2. marts 2010.
• “Syvkabalen – portræt af Niels Harrit”, Radio 24syv, 2013.

Tv-programmer

• “Go’ Morgen Danmark”, indslag med Niels Harrit, TV2, 7. april 2009.
• “TV2 News”, indslag med Niels Harrit, TV2, 6. april 2009.

Film

• “America Rebuilds: A Year at Ground Zero”, Public Broadcasting Service, 2002.
• Interview med Jeppe Severin. Princess (film) v. Anders Morgenthaler 2006.
• “The Global Elite in Copenhagen. Bilderberg 2014”, Age of Truth TV, 2014.
• https://www.youtube.com/watch?v=BjaN9IRTEeA

Avisartikler

• Harrit, Niels, “Hvorfor er danske soldater i Afghanistan?”, Arbejderen, d. 31. august 2010.
• Kjeldsen, Niels Philip, “Danskerne elsker konspirationsteorier”, Søndagsavisen d. 27. november 2014.
• NN. “Gelsted-Kirk-Scherfig sætter pris på…”, Arbejderen, d. 16. oktober 2008.
• Ramskov, Jens, “Avis frikendt for at kalde 9/11-skeptiker Niels Harrit ’tosse’”, Ingeniøren d. 13. september 2013.

Internetreferencer

• infowars.com, v. Alex Jones, 2018.

Rapporter

• Final Report of the National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States, Official Government Edition, National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States, 2004.
• Final Report on the Collapse of World Trade Center Building 7, NIST National Institute of Standards and Technology, 2008.
• Federal Building and Fire Safety Investigation of the World Trade Center Disaster: Final Report of the National Construction Safety Team on the Collapses of the World Trade Center Tower, NIST National Institute of Standards and Technology, 2005.
• Rasmussen Reports, 2014. Have We Got A Conspiracy for You – 9/11? JFK? Obama’s Citizenship?, http://www.rasmussenreports.com/public_content/lifestyle/general_lifestyle/july_2014/have_we_got_a_conspiracy_for_you_9_11_jfk_obama_s_citizenship
• National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States, 2004.
• Urteil vom 8. Januar 2007.7–1/06, OLG Hamburg, 2007.

Artikler publiceret på 911facts.dk.

• Svanholm, Steen & Claus Flodin Larsen. 2011a. “Optagelser fra overvågningskameraer blev konfiskeret.” URL: https://www.911facts.dk/?p=214
• Svanholm, Steen & Claus Flodin Larsen. 2011b. “Højhuse i brand er aldrig kollapset.”URL: https://www.911facts.dk/?p=663
• Svanholm, Steen & Claus Flodin Larsen. 2011c. “Vidner så eksplosioner og lysglimt.”URL: https://www.911facts.dk/?p=126
• Svanholm, Steen & Claus Flodin Larsen. 2011d. “Larry Silverstein gav ordre til nedrivning.”URL: https://www.911facts.dk/?p=237
• Svanholm, Steen & Claus Flodin Larsen. 2011e. “Vulkanlignende støvskyer.”URL: https://www.911facts.dk/?p=192
• Svanholm, Steen & Claus Flodin Larsen. 2011f. “Frit fald og symmetrisk kollaps.”URL: https://www.911facts.dk/?p=139
• Svanholm, Steen & Claus Flodin Larsen. 2011g. “Optagelser fra overvågningskameraer blev konfiskeret.”URL: https://www.911facts.dk/?p=214
• Svanholm, Steen & Claus Flodin Larsen. 2011h. “Der var intet fly ved Pentagon.”URL: https://www.911facts.dk/?p=1094
• Svanholm, Steen & Claus Flodin Larsen. 2012. “Flight 77 fløj en mistænkelig rute.”URL: https://www.911facts.dk/?p=3538
• Svanholm, Steen & Claus Flodin Larsen. 2013. “Flykaprerne blev identificeret for hurtigt.” URL: https://www.911facts.dk/?p=4720

Litteratur

• Brotherton, Rob 2016. Suspicious Minds: Why We Believe Conspiracy Theories, London: Bloomsbury Publishing PLC.
• Dein, S.L. 2012. “Religious visions and voices”, i: C.D. Murray (red.) Mental Health and Anomalous Experience, New York: Nova, s. 19-32.
• Douglas, Karen M., Robbie M. Sutton & Aleksandra Cichocka 2017. “The Psychology of Conspiracy Theories”, i: Current Directions in Psychological Science, 26(6): 538–542
• Dyrendal, Asbjørn, G. Robertson & Egil Asprem. 2018. Handbook of Conspiracy Theory and Contemporary Religion, Leiden: Brill.
• Harrit, Niels H. et al. 2009. “Active Thermitic Material Discovered in Dust from the 9/11 World Trade Center Catastrophe”, The Open Chemical Physics Journal, Bentham Science Publishers: 7-31.
• Icke, David 2001. Children of the Matrix: How an Interdimensional Race has Controlled the World for Thousands of Years-and Still Does, United Kingdom: Bridge of Love
• Kruger, Justin & David Dunning 1999. “Unskilled and Unaware of It: How Difficulties in Recognizing One’s Own Incompetence Lead to Inflated Self-Assessments”, Journal of Personality and Social Psychology 77 (6): 1121–34.
• Lipstadt, Deborah 1994. Denying the Holocaust. The Growing Assault on Truth and Memory, London: Penguin
• Rasmussen, Søren Hein 2002–2005. “Fredsbevægelsen mod enden”, Gyldendals og Politikens Danmarkshistorie, online:
  http://denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Gr%C3%A6nser_forsvinder/Et_land_i_opbrud/To_valg_og_et_nyt_politisk_landskab/Fredsbev%C3%A6gelsen_mod_enden

   

• Shermer, Michael & Pat Linse 2014. Conspiracy Theories – Who Believes Them and Why, and How to Determine if a Conspiracy Theory is True or False. https://www.skeptic.com/downloads/conspiracy-theories-who-why-and-how.pdf
• Uscinski, Joseph E. & Joseph M. Parent 2014. American Conspiracy Theories, New York: Oxford University Press

Fodnoter

1. AE911TRUTH.org 2006.
2. Jf. NIST National Institute of Standards and Technology (2008) Final Report on the Collapse of World Trade Center Building 7; NIST National Institute of Standards and Technology (2005) Federal Building and Fire Safety Investigation of the World Trade Center Disaster: Final Report of the National Construction Safety Team on the Collapses of the World Trade Center Tower.
3. United States vs. Zacarias Moussaoui 2006, http://www.vaed.uscourts.gov/notablecases/moussaoui/
4. https://web.archive.org/web/20180807195951/http://uu911.dk/
5. Det reelle antal konspirationsteoretikere er meget usikkert. En meningsmåling fra USA tyder på, at 50% eller mere af befolkningen kan falde inden for kategorien af, hvad man forstår som konspirationsteoretikere (Have We Got A Conspiracy for You – 9/11? JFK? Obama’s Citizenship?, Rasmussen Reports, 2014). I følge en undersøgelse fra Danmark tror cirka 50% på forskellige konspirationsteorier (Kjeldsen 2014). samtidig tyder noget dog på, at den danske del af Sandhedsbevægelsen kun har meget begrænset støtte i befolkningen. Bevægelsen har på hjemmesiden www.uu911.dk lavet en underskriftindsamling for en ”ny, uvildig undersøgelse” af terrorangrebet den 11. september 2001, som kun har fået tilslutning af godt 700 personer, svarende til 0,1 promille af befolkningen (uu911.dk 2018).
6. Rumreptilerne hævdes at være reptillignende rumvæsener, der kom til planeten Jorden for tusinder af år siden, og som efterfølgende skulle have parret sig med mennesker for at skabe en race af mutanter, der kontrollerer verden (Icke 2001).
7. Termit er en pyroteknisk blanding af jernoxid, aluminium og andre stoffer, der kan bruges til at smelte og svejse stål. Hvis partiklerne er i nanostørrelse, sker forbrændingen hurtigere og ved langt højere temperaturer. Niels Harrit har sammen med syv andre forfattere gennem en betalingsjournal fået offentliggjort en rapport om det påståede fund af nanotermit (Harrit et al 2009). Rapporten påviser dog ikke positiv evidens af nanotermit, ej heller hvilken form for nanotermit, der i givet fald skulle være tale om, og afgørende data bliver trods løfter om det modsatte stadig tilbageholdt af forfatterne (Harrit, foredrag afholdt i Studenterhuset september 2017).
8. Dunning-Kruger-effekten er den kognitive bias-effekt, som kan observeres, når mennesker med kompetencer på begynderniveau har en tendens til at overvurdere egne evner voldsomt. Effekten, der er dokumenteret og navngivet af psykologerne David Dunning og Justin Kruger, forklares med, at man på dette tidlige niveau af forståelse og kompetence endnu ikke har lært at erkende grænserne for egne kompetencer (Kruger & Dunning 1999).
9. “Go’ Morgen Danmark”, indslag med Niels Harrit, TV2, 7. april 2009
10. National Commission on Terrorist Attacks Upon the United States, 2004
11. Svanholm & Larsen 2011a: https://www.911facts.dk/?p=214
12. Svanholm, Larsen 2013: https://www.911facts.dk/?p=4720
13. Svanholm & Larsen 2011b: https://www.911facts.dk/?p=663
14. Svanholm & Larsen 2012: https://www.911facts.dk/?p=3538
15. Svanholm & Larsen 2011c: https://www.911facts.dk/?p=126
16. “America Rebuilds: A Year at Ground Zero”, Public Broadcasting Service, 2002.
17. Svanholm & Larsen 2011d: https://www.911facts.dk/?p=237
18. Svanholm & Larsen 2011e: https://www.911facts.dk/?p=192
19. Svanholm & Larsen 2011f: https://www.911facts.dk/?p=139
20. Svanholm & Larsen 2011g: https://www.911facts.dk/?p=214
21. Svanholm & Larsen 2011h: https://www.911facts.dk/?p=1094
22. For en oversigt over nyere psykologisk forskning, se Douglas et al. 2017.
23. Det er vanskeligt at identificere præcis, hvad der skal til, før mennesker oplever, at de modtager åbenbaringer, men det er klart, at sociale, historiske, kognitive og helt personlige forhold spiller ind. Åbenbaringer, visioner m.v. kan være udtryk for psykologisk sygdom, men er det langtfra altid. Nyere forskning viser, at fænomenet også opstår hos raske personer, jf. Dein 2012.
24. NN. “Gelsted-Kirk-Scherfig sætter pris på…”, Arbejderen, d. 16. oktober 2008
25. “Syvkabalen – portræt af Niels Harrit”, Radio 24syv, 2013.
26. Harrit, Niels, “Hvorfor er danske soldater i Afghanistan?”, Arbejderen, d. 31. august 2010.
27. “TV2 News”, indslag med Niels Harrit, TV2, 6. april 2009.
28. “Go’ Morgen Danmark”, indslag med Niels Harrit, TV2, 7. april 2009, og “TV2 News”, indslag med Niels Harrit, TV2, 6. april 2009.
29. Debat med Niels Harrit og Dan H. Andersen, P1, 2. marts 2010.

Q & A