Hvordan bruges 911facts.dk?
Hvordan får du mest ud af denne site?
Ny bog på dansk
HVORFOR bliver folk konspirationsteoretikere?
HVORFOR er konspirations-
teoretikere så frustrerende at tale med?
HVORFOR er konspirations-
teoretikeres adfærd så ekstrem?
Disse spørgsmål bliver besvaret i denne bog, der samtidig klarlægger, hvorfor de gængse tiltag overfor konspirations-
teoretikere ikke virker.
Læs mere
Sandhedsbevægelsen
Publikationer
Booking
Er du interesseret i at booke os til foredrag eller workshop, så kan du gøre det her.
Privatlivspolitik
Læs om vores privatlivspolitik.
Litteratur
Nogle forfattere mener, at det var al Qaeda, der planlagde og udførte terrorangrebet, og at i hvert fald dele af den amerikanske regering havde kendskab til plottet, men afstod fra at gribe ind og forhindre det. Andre mener, at det ikke var al Qaeda, men udelukkende den amerikanske regering, der i hemmelighed samarbejdede med militæret, finansverdenen, jøderne, medierne og ledende politikere, og således fik det til at se ud, som om terrorangrebet blev udført af 19 terrorister fra al Qaeda. Andre igen er af den holdning, at det i virkeligheden er rumvæsener der står bag.
På trods af at teorierne således stritter i alle retninger, henviser man ofte til hinanden og bruger typisk de samme påstande og citater.
Her præsenteres nogle af de toneangivende bøger samt en kort biografi af forfatterne.
Kevin Barrett
Barrett er tidligere lektor og har universitetsgrader i engelsk litteratur, fransk og afrikanske sprog.
Han forsøgte i 2005 under en rejse til Marokko at pågribe og arrestere Waleed al-Shehri, en af de fem terrorister, der døde ombord på Flight 11, da det ramte det nordlige tårn i World Trade Center komplekset.
Barrett har ofte fremsat antisemitiske holdninger og er af Anti-Defamation League, en amerikansk-jødisk lobbyorganisation, hvis mål er at forhindre krænkelser af jøder og jødedom, blevet beskrevet som en af de ledende antisemitiske kræfter i Sandhedsbevægelsen.
Questioning the War on Terror: a primer for Obama voters |
Truth jihad: my epic struggle against the 9/11 big lie |
9/11 and American empire: Christians, Jews, and Muslims speak out |
Christopher Bollyn
Bollyn er freelance journalist, og har tidligere arbejdet ved American Free Press, en ugentlig græsrodsavis, der profilerer sig som nationalistisk og populistisk.
Han har skrevet talrige artikler om terrorangrebet den 11. september 2001, og er af den overbevisning, at det i virkeligheden var hovedsageligt magtfulde jøder indenfor politik, presse og erhvervsliv, der stod bag angrebet.
Solving 9-11: The Deception That Changed The World |
David Ray Griffin
Griffin er pensioneret religionshistoriker og professor i teologi. Han blev i 2003 overbevist om, at den amerikanske regering har et medansvar for terrorangrebet. Han er formentlig den konspirationsteoretiker, som har skrevet flest bøger om emnet.
The New Pearl Harbor: Disturbing Questions About the Bush Administration and 9-11 | The 9/11 Commission Report: Omissions and Distortions | Christian Faith and the Truth Behind 9/11: A Call to Reflection and Action |
|
||
The American Empire and the Commonwealth of God: A Political, Economic, Religious Statement | 9/11 and American Empire: Intellectuals Speak Out, Vol. 1 | Debunking 9/11 Debunking: An Answer to Popular Mechanics and Other Defenders of the Official Conspiracy Theory |
|
||
9/11 Contradictions: An Open Letter to Congress and the Press | New Pearl Harbor Revisited: 9/11, the Cover-up and the Exposé | Osama Bin Laden: Dead or Alive? |
|
||
The Mysterious Collapse of World Trade Center 7: Why the Final Official Report About 9/11 Is Unscientific and False |
Cognitive Infiltration: An Obama Appointee’s Plan to Undermine the 9/11 Conspiracy Theory |
9/11 Ten Years Later: When State Crimes Against Democracy Succeed |
Tommy Hansen
Hansen er uddannet journalist og er forfatter til den eneste danske konspirationsteoretiske bog om den 11. september. Bogen er foreløbig udkommet i to udgaver.
Han forholder sig især kritisk til det amerikanske samfund og den danske regering i tiden efter den 11. september.
11. september – spørgsmål uden svar |
11. september – stadig ingen svar? |
Eric Hufschmid
Hufschmid skrev en af de første og dermed mest indflydelsesrige bøger, der afviste den officielle forklaring, om at det var al Qaeda, der planlagde og udførte terrorangrebet.
På trods af Hufschmids rabiate racistiske og antisemitiske holdninger er bogen og den tilhørende film, Painful Decisions, nogle af de mest refererede dokumenter i Sandhedsbevægelsen og således også i den danske afdeling, i11time.dk.
Painful Questions An analysis of the September 11th Attack |
David Icke
Icke er tidligere sportsjournalist og talsmand for De Grønne (UK), men fik i 1990 at vide af en clairvoyant, at han var blevet anbragt på planeten Jorden for at sprede lyset i form af beskeder fra udenjordiske, overnaturlige væsener.
Icke har med tiden udbygget sine New Age-inspirerede ideer. Således argumenterer han, at magteliten i virkeligheden består af en blandingsrace af mennesker og rum-reptiler. George W. Bush og den engelske dronning Elizabeth skulle være to af disse væsener, der i øvrigt besidder evnen til at skifte fysisk form efter behag.
Terrorangrebet den 11. september 2001 skulle blot være en del af den overordnede plan for, at de overjordiske rumvæsener kan tiltvinge sig den totale magt over menneskeheden.
Alice in Wonderland and the World Trade Center Disaster |
Tales from the Time Loop |
The David Icke Guide to the Global Conspiracy (and how to end it) |
The International Center for 9/11 Studies
Centeret søger at afdække begivenhederne den 11. september 2001, med det formål at modbevise de officielle undersøgelser og rapporter. Det er ikke muligt på centerets hjemmeside at finde konkrete personer, der står som ansvarlige for centeret.
9/11 Toronto Report International hearings on the events of September 11, 2001. |
|
|
Alex Jones
Jones er en amerikansk talk show-vært, skuespiller og filmskaber. Hans show, The Alex Jones Show, der ofte varer i timevis, sendes dagligt til millioner af amerikanere via Internettet og radiostationer.
Hans produktion omfatter primært film om alverdens konspirationer og forestillingen om, at det amerikanske samfund, og verden som helhed, er ved at blive omdannet til en politistat med undertrykkelse af borgerrettigheder, blandt andet enhver begrænsning af adgangen til våben fra håndvåben til automatrifler. Hans forretning omfatter salg af videoer, tøj, bøger, og overlevelsesudstyr.
Alex Jones har uden tvivl det største publikum blandt tilhængere af konspirationsteorier både inden for USAs grænser og globalt set. Han kan derfor betegnes som den mest indflydelsesrige person i Sandhedsbevægelsen.
9-11: Descent Into Tyranny |
Jim Marrs
Jim Marrs er en af verdens førende forfattere om konspirationsteorier. Han har skrevet en lang række bøger med konspirationsteorier som hovedemne. Hans teorier omfatter rumvæsener, nazistiske militærbaser på Antarktis, Frimurerne, New World Order, pyramidologi og mordet på John F. Kennedy.
The Trillion-Dollar Conspiracy: How the New World Order, Man-Made Diseases, and Zombie Banks Are Destroying America |
Above Top Secret |
The Rise of the Fourth Reich: The Secret Societies That Threaten to Take Over America |
|
||
The Terror Conspiracy: Deception, 9/11 and the Loss of Liberty |
Inside Job: Unmasking the 9/11 Conspiracies |
The War On Freedom: The 9/11 Conspiracies |
Thierry Meyssan
Meyssan er en fransk journalist og politisk aktivist. Hans første bog, L’Effroyable imposture, senere oversat til 28 sprog, udkom allerede i marts 2002 og lagde reelt grundstenen til det, der senere udviklede sig til Sandhedsbevægelsen.
9/11: The Big Lie (L’Effroyable imposture) |
Pentagate |
Michael Ruppert
Ruppert er tidligere politibetjent og udgiver af nyhedsbrevet “From The Wilderness” fra 1998 til 2006.
I 2006 emigrerede han til Venezuela på grund af USAs krigsførelse og svor, at han aldrig ville vende tilbage. Allerede i 2010 var han dog flyttet tilbage til USA.
Hans bog beskæftiger sig primært med USAs rolle i verdenssamfundet. Han anser den 11. september for at være blot endnu et eksempel på, at hemmelige kræfter i USA søger at overtage magten fra befolkningen.
Michael Ruppert begik selvmord den 13. april, 2014.
Crossing the Rubicon: The Decline of the American Empire at the End of the Age of Oil |
Judy Wood
Wood er den mest prominente fortaler for den konspirationsteori om den 11. september, der udpeger strålevåben som årsagen til, at Tvillingetårnene og Bygning 7 kollapsede.
Where did the Towers go? Evidence of Directed Free-Energy Technology on 9/11 |