Troen på den officielle forklaring

Som redaktører af 911facts.dk får vi af og til skudt i skoene, at vi tror på den officielle forklaring. Ordet “tro” udlægges i den sammenhæng, som om vi har en personlig overbevisning eller nærmest religiøs tro på, at den officielle forklaring er en ufravigelig sandhed, der absolut må være sand uanset hvad, og som vi nærmest vil kæmpe desperat for at bevare.

Dette er ikke korrekt. Vi har hverken en tro på den officielle forklaring eller på andre forklaringer af terrorangrebet den 11. september. Vi foretager os overordnet set to ting på 911facts.dk, til de foredrag vi afholder, og i de debatter vi deltager i typisk på internet.

1. Vi samler og sorterer et stort udvalg af den offentlige dokumentation, der findes på området og tilgængeliggør det til brug for alle interesserede. Dokumentationen indeholder også udgivelser, der peger på andre forklaringer end den officielle. Disse ligger under “Konspirationsteorier”, da der hverken er ført anerkendt videnskabeligt eller juridisk bevis for konklusionerne.
2. Vi diskuterer og skriver artikler om de alternative påstande, vi støder på og finder relevante at behandle. Både debatterne og artiklerne undersøger, om disse påstande holder vand og dermed rokker ved den officielle forklaring, der i givet fald skal justeres. Vi skriver ikke deciderede artikler om den officielle forklaring, fordi den allerede fremgår på flere måder på siten, for eksempel under “Dokumentation/NIST rapporter” og i vores grafiske “tidslinie” øverst på siden.

Som mange andre medier benytter vi såkaldt “tilstræbt objektivitet” i alt, hvad vi skriver. Vi står naturligvis også redaktionelt til ansvar for det, vi skriver, ligesom vi forbeholder os redaktionel ret til at vurdere, hvilke kilder og hvilken dokumentation, der er relevant at gøre tilgængelige.

I praksis undgår vi udgivelser, der ikke har et minimum af saglighed i form af eksempelvis kilder og argumentation. Der findes altså meget mere tilgængeligt om de enkelte emner, specielt på Internettet, end vi kan bringe, men vi tilstræber at dække et bredt udvalg samlet set i vores egne artikler og i den opsamlede dokumentation. Vi har desuden en Facebook-debatside tilknyttet, hvor detaildiskussioner kan føres og anden dokumentation fremføres.

Vi er klar over, at det på overfladen kan se ud, som om vi “tror”, idet vores artikler hver gang munder ud i samme konklusion, nemlig at de alternative påstande/forklaringer ikke holder vand, og den officielle forklaring dermed ikke er “væltet af pinden”, men faktisk står styrket.

Det beror ikke på, at vi skriver artiklerne med det bevidste mål om at nå en bestemt konklusion. Det skyldes derimod, at vi kigger de enkelte påstande efter med meget hårde og skeptiske øjne, netop fordi de er oppe imod en officiel forklaring, der har ekstraordinært megen dokumentation bag sig og er anerkendt i de videnskabelige kredse i verden.

Hvordan kan vi så stole på, at myndighederne og videnskabens repræsentanter ikke lyver for os? Det kan vi naturligvis heller ikke på et sokratisk-filosofisk plan, men vi anerkender det system, vi har i den vestlige verden, hvor vi overlader til videnskaben og dens eksperter at undersøge verden for os lægfolk og finde frem til sandheden eller cirka den retning sandheden befinder sig i.

Videnskaben har en indbygget mekanisme, der over tid frasorterer de eksempler på dårlig videnskab, der måtte være, og lader de korrekte eksempler udgøre et styrket fundament for menneskets viden.

Tilsvarende anerkender vi det demokratiske repræsentative system og domstolenes uafhængighed i den vestlige verden. Det betyder, at vi overordnet har tillid, men ikke blind tillid, til, at systemet fungerer. Vi anerkender også, at der findes korrupte politikere og magthavere samt videnskabsfolk og eksperter, som fejler eller udfører dårlig videnskab. Men det betyder bare ikke, at hele systemet er korrupt, eller at alle eksperter tager fejl. Systemet har historisk set vist sig at have den praktiske sikkerhedsfunktion, at de korrupte magthavere og dårlige eksperter forholdsvist nemt lader sig afsløre og stort set altid bliver afsløret før eller siden.

Så vores “tro” kan højst defineres som, at vi anerkender og har tillid til videnskab og demokrati med dets indbyggede svagheder, og at vi ikke kan få øje på metoder eller systemer, der er mindre fejlbarlige.

Tillid kræver naturligvis et vist gran af mod, men det er omvendt meget vanskeligere, hvis ikke umuligt, at bygge et samfund baseret på mistillid.

Q & A